tirsdag den 5. februar 2013

Hjemmelavede Studenterbrød



Jeg har lavet studenterbrød, det er en af mine yndlingskager fra bageren. Måske er det fordi at min mor af og til købte studenterbrød til mig og min søster da vi var små. Min mor var alene med os og det var ikke altid at der var så mange penge at gøre med og dengang var studenterbrød en billig kage. Jeg err opdraget mad at kage er noget der hører til de lidt særlige stunder; kaffeselskaber, fødselsdage og hvis det var en tris regnvejrsdag - måske er det derfor jeg ELSKER regnvejrsdage. Min mor havde altid god fantasi til at finde på undskyldninger for at vi skulle have kage, og jeg har nemt lært det:)

Sådan laver man studenterbrød

Bund:

300 g. mel
200 g. kold smør
75 g. flormelis
2 mellemstore økologiske æggeblommer

Mel og smør smuldres og nuldres sammen til det er en grynet rasp lignende masse. Tilsæt flormelis og rør det godt før æggeblommerne tilsættes lidt efter lidt. Ælt dejen til den er smidig og ensartet. Stil den tildækket i køleskabet i en time.

Fyld/Romkuglemasse:

400 g  daggamle kager - eller nye :) Det kan være chokoladekage, Digestive kiks, lagkagebunde eller roulade. Brug gerne minimum 2 forskellige kager i blandingen.
60 g. flormelis
50 g. kakao
30 g. finthakkede mandler
40 g. kokos
150 g. smør stuetemperatur
150 g. hindbærmarmelade eller abrikosmarmelade
20 g. brombærmarmelade
25 ml. Romessens eller aroma

pynt: 

50-100 g. hindbærmarmelade
Flormelis til glasur og rigelig krymmel.

Bland kiks og kage så fint som muligt, tilsæt mandler, flormelis, kakao og kokos og bland det godt sammen. Tilsæt først romessensen og derefter smør og marmelade lidt ad gangen og ælt løbende indtil den rette fugtige, klistrede konsistens opnås

Udrul den kolde dej og bag den på bagepapir på en bageplade i ca. 10 min. v. 180 grader. Når bunden er afkølet smøres hindbærmarmeladen på bunden. Fyldet formes på et skærebræt som en plade/kage i samme størrelse som bunden. Vend eller glid kagemassen over på den marmeladesmurte bund. Bland glasur og pynt med krymmel.

Studenterbrødene kan spises med det samme men kan også sagtens tåle at stå til dagen efter. Opbevares i køleskabet, tages ud før servering.


1 kommentar: