De her hotdog brød er super nemme og smager forrygende. De er så meget bedre end dem man kan købe færdiglavede, vi er i hvert fald blevet helt vilde med dem. Og så lang tid tager de heller ikke at lave.
Opskrift til 10 brød
1 1/4dl mælk
1 1/4 dl vand
25 g. gær
1 spsk. smagsneutral olie
1 spsk salt
ca. 500 g. hvedemel
Gæren smuldres i den lune mælk og røres ud sammen med vand olie, salt og mel. Dejen æltes godt sammen og hviler herefter i skålen et lunt sted i 10 min.
Rul dejen ud til en flad bred pølse og lad den hæve under et viskestykke i 10 minutter mere.
Skær dejen ud i 10 lige store stykker og læg brødene på bagepladen med skæresiden opad.
Lad brødene hæve til dobbelt størrelse og bag dem i ovenen i 8-10 minutter på 225 g C.
kilde: Borbye.com
Den opskrift vil jeg prøve næste gang børnebørnene kommer på besøg, den ser super lækker ud.
SvarSlet