torsdag den 31. januar 2013

Banankage med hasselnødder og chokolade


Normalt er jeg ikke til bradepandekager, jeg synes de er kedelige og flade. Alligevel har jeg lavet en af de flade kedelige kager -  en banankage, det er en af mine yndlingskager og så er den  nem! Det gode ved banankagen er at den smager godt når den er lun og når den er kold.



Du skal bruge:

250 g hvedemel
250 bagemargerine
250 g sukker
4 økologiske æg 
2-3 modne bananer
50 g. chokolade(mørk) og en håndfuld hasselnødder 

Tænd ovnen på 175 grader C. Margerinen smuldres og røres godt sammen med mel og sukker, tilsæt herefter æggene. Mos bananerne og rør dem i blandingen. Hak hasselnødder og chokoladen groft og rør det i inden blandingen hældes op i den ønskede form - gerne en springform. 

Bag kagen midt i ovnen i ca. 1 time



tirsdag den 29. januar 2013

Looking for a fun day out? - Cafe Cupcake Assens


Et sted som jeg absolut skal besøge så snart jeg får mulighed for det er Cafe Cupcake i Assens.. Tænk sig at der ligger en så fin lille cafe i den lille by som Assens jo egentlig er.. En gang om måneden har de kagebuffet og det er så meget for dårligt at jeg ikke har været af sted endnu!....

Et fantatisk view, fra én af vores utallige kagebuffet

Man kan holde sig opdateret om hvornår der er kagebuffet næste gang på deres hjemmeside.Men man skal være hurtig! Kagebuffeten i februar er allerede udsolgt...

søndag den 27. januar 2013

Hæklet kurv i Zpaghetti





Inspiration og opskrift til disse kurve er fra Panduro Hobby.
Opskrift på den lille kurv finder du i inspirationshæftet her
Du kan købe tricotgarnet her og her
Du kan købe hæklenålen  her 

Ønsker du en større kurv:
Fortsæt med at tage ud til du synes at bunden har den rigtige størrelse og hækl 10-12 (eller flere) omgange uden at tage ud, afhængig af hvor stor du ønsker kurven. Ellers er opskriften den samme..

fredag den 25. januar 2013

Nu skal der virkelig krydses fingre!

Kære Bagedyst ansøger

Stort tillykke du er hermed inviteret til casting på ”Den store Bagedyst”.

Vi har fået rigtigt mange ansøgninger til sæson 2, hvilket vi er utroligt glade for. ”Den store bagedyst” er kager, det er konkurrence og det er masser af sjov og gode stunder. Vi glæder os meget til at skulle lave endnu en sæson, og du har chancen for at blive en af de 10 danskere, som skal deltage.

vi vil bede dig om at medbringe et eksempel på dit bagværk, en særlig kage, dit bedste brød, en fin pyntning, en ynglings lækkerbisken eller andet. På den måde har du mulighed for at vise os noget, du har lavet, vi ser frem til et fint og lækkert kagebord.

Castingen er en gruppecasting, så du vil møde en hel række personer, med samme passion som dig. 

Vi glæder os meget til at se dig!


____________________________________________________________________

Jeg er kommet et skridt nærmere - og alligevel langt fra at blive deltager i Den store Bagedyst sæson 2. Men casting det skal der jo til for at man kan blive valgt. Så der er håb endnu...


torsdag den 24. januar 2013

AV MIN ARM!


Den 10. januar var vi en tur i Aarhus for at jeg kunne få dette smukke eksemplar stukket i huden. Jeg har i forvejen to mindre tattoveringer et nordisk mønster på venstre skulder og 2 kirsebær på venstre ankel, begge har  taget maks 1 time, ikke engang tror jeg... Så det var noget af en oplevelse pludselig at skulle blive udsat for konstant smerte i 3 timer.. 

Jeg bander normalt ikke på bloggen, men  F*** in H*** hvor gjorde det ondt! Nu har den siddet der og kløet i 14 dage og jeg elsker den! Trods smerte og efterfølgende blodsprængninger og hævelser skal den helt sikkert snart have selskab af noget mere farve.


Min smukke tattovering er lavet i Aarhus Tattoo Center v. Casper Mack, som i skrivende stund er ved at arbejde videre på min venindes arm. Og hun er bestemt ikke lige så pjevset som jeg... avs...


tirsdag den 22. januar 2013

Genbrugsguld af den blå slags

Det er da allerede blevet til et par besøg i genbrugsbutikker her i det nye år. Det blev blåt i blåt det jeg fik med hjem herfra, men blå er også min yndlingsfarve når det gælder tøj, så det er nok ikke så mærkeligt..


Det fine prikkede tørklæde fik jeg til 10 kr. En fantastisk ubrugt blazer til 70 kr og to grimme bluser til 40 kr stk jeg bare måtte eje.. Jeg går tit efter det lidt grimme og skæve tøj i genbrugsbutikkerne, det er ofte det der giver et fedt og unikt look.. 

søndag den 20. januar 2013

De lækreste Kanelsnurrer


De lækreste kanelsnurrer kræver tid og opmærksomhed.

Opskriften er Claus Meyer's og kan findes her. De er super lækre og værd at vente på, de skal nemlig æltes og hæve rigtig længe..

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har lavet dem. Jeg forstod ikke helt beskrivelse af hvordan man skulle snurre dem, så jeg har bare drejet på tværs og lagt dem lidt tilfældigt sammen som jeg nu synes de så flotte ud.

fredag den 18. januar 2013

Hæklede sløjfer

Jeg er gået helt amok i sløjfer... Efter at have hæklet grydelapper, håndledsvarmere og kraver til hele familien   i julegaver, ville jeg gerne hækle noget helt andet og gerne noget til mig selv. Jeg har fundet inspirationen og opskriften her, du kan også finde en anden variation her


Jeg startede med at lave et par ensfarvede for ikke at gøre det sværere for mig selv. Men de er faktisk meget nemme at lave og nu hækler jeg den ene stribede efter den anden.

Jeg har tilføjet min egen afslutning på de sidste jeg har lavet. Jeg hækler fastmasker hele vejen rundt inden jeg hæfter det lange sløjfestykke sammen og folder det til den færdige sløjfe. - Jeg håber at det giver menning, ellers så spørg..

Hvis du gerne vil lære at hækle, er de her sløjfer et nemt og overskueligt projekt og der skal ikke så meget til for at man får en wow- har-jeg-virkelig-lavet-den-oplevelse...

Hvis du ikke har en mormor,tante, svigermor eller en god veninde til at lære dig det så lær det på youtube, der findes en masse rigtig gode klip der er til at forstå..

onsdag den 16. januar 2013

Ugens Anbefaling - Brugtvare Terminalen


Min anbefaling går i denne uge til et sted jeg har besøgt et par gange og gerne besøger endnu flere.. Jeg var forbi der så sent som i sidste ugen, men fandt desværre ikke noget jeg bare måtte eje... Der var ellers nok at kigge på.

Brugtvare Terminalen i Århus er ellers et fedt koncept for skrammel samlere og for kræmmere. Kræmmerne kan leje en stad hvor de kan prøve at sælge de ting som de ikke har fået solgt i deres egen butik. Og der er rigtig mange spændende boder. Derudover har Brugtvare Terminalen også deres egne vare som de blandt andet får fra dødsboer..

Den store butik er helt bestemt et besøg værd, men sørg for at have god til for der er rigtig mange ting at vende, dreje og overveje..

søndag den 13. januar 2013

Pakkepost til mig

I mangel på loppemarkeder, er jeg begyndt at kigge rigtig meget på diverse netbutikker så som; Etsy, Den blå avis og Gul og gratis. Det lyder måske ynkeligt... og det er det også lidt.. Men når man er afhængig af at finde specielle og unikke ting må man stimuleres på en anden måde i disse mørke tider. .


Men ikke desto mindre har jeg købt og modtaget disse fantastiske gamle Irma dørhåndtag som har siddet i Irmabutikkerne før hen. Jeg måtte bare have dem, de passer perfekt til min samling af diverse cirkelkaffedame dåser og Irma thermokande.

Der er heldigvis ikke så længe til at markeds sæsonen så småt starter i februar og marts. Det ser jeg meget frem til! Allerede d. 2-3 februar kommer der et større marked i Odense Congress center .

D. 10. februar kan man tage til Lindquist Antik og Trend Marked i Kolding
D. 24. februar er det i Middelfart 
D. 9-10. marts er der bilmesse og brugtmarked i Fredericia
D. 23. marts afholdes der stumpemarked og ting og sager i Herning messecenter

fredag den 11. januar 2013

Must Have From Dear Golden


1950s shoes / 50s shoes / Pinup girl heels

Jeg har nyligt forelsket mig i disse 50's pinup girl heels, men må nok sande at 9,5 cm. hæl i str. 35 nok bliver et sats. Men smukke og velholdte det er de og så til den nette sum af ca. 435,29 DKK!

50s beaded collar / 1950s dress collar / pearl collar

Denne smukke perlekrave fra 50'erne til ca. 129,41 DKK står meget højt på min ønskeseddel. Den skal jeg helt sikkert have med næste gang jeg svinger dankortet på Etsy.com


Jeg synes det er nogle fair priser hun har på tingene og de er beskrevet detaljeret med mål og stand.

Du kan læse mere om Dear Golden vintage Shop her

onsdag den 9. januar 2013

Kryds fingre for mig!


Tak for din henvendelse

Tak for din henvendelse. Vi vender tilbage, hvis du bliver udvalgt.

med venlig hilsen

Bagedyst


Jeg har i et optimistisk øjeblik tilmeldt mig DR1's Den Store Bagedyst. Jeg håber at jeg bliver valgt trods min sparsomme bageerfaring, hvis jeg gør vil jeg kæmpe og bage det bedste jeg har lært!

mandag den 7. januar 2013

Ugens anbefaling - Dear Golden, Vintage Shop

Advarsel - Overtræk på dankort kan forekomme.
Forfatteren af dette indlæg kan ikke stilles til ansvar herfor.

Jeg vil gerne anbefale Dear Golden Vintage Shop på Etsy som jeg for nyligt har benyttet mig af. Lauren som ejeren af den skønne netbutik hedder, sælger noget af det smukkeste vintage tøj jeg længe har set. Netbutikken fandt jeg via hendes blog; DearGolden som i øvrigt også er et besøg værd - her kommer der jævnligt sneak peek på nogle af varerne før de bliver sat til salg på nettet... Det er både godt og skidt - godt fordi man kan nå at forelske sig i et og andet og skidt fordi der som regel er nogen der er hurtigere end mig, og så bliver jeg så skuffet... 

Endelig lykkedes det mig at få fingrene i noget af alt det fine tøj og her i fredags var der post fra Michigan. Jeg bestilte blusen d. 23. december om morgene dansk tid og pengene blev trukket på min konto d. 28. december og d. 4. januar lander pakken i min postkasse.. Så trods jul og nytår - må man sige at det har været hurtig ekspedition. Jeg gav lige under 60 DKK for fragten -  det kan Post Danmark dårligt konkurrere med..

1950s sweater / 50s peter pan collar sweater / Good Girl

Billedet er lånt fra Dear golden 

Den passer perfekt og beskrivelsen af standen lever fuldt ud op til min forventning og til 320 DKK var den da slet ikke til at stå for..

Og nu jeg er i gang med anbefaling af både netbutik, blog, service og priser vil jeg da også lige anbefale Deargolden på Instagram. Men pas på her kan man også møde fristelser.. 

lørdag den 5. januar 2013

Pizza med jordskokker

Jeg kan rigtig godt lide hjemmelavet pizza, men jeg synes godt at de må være enkle, nemme og lækre. Jeg har før lavet pizza med kartoffel, det var en stor succes. Denne gang har jeg prøvet med jordskokker og den er om muligt endnu bedre.


Jeg har lavet dejen selv men den færdige rul-ud-dej kan sagtens bruges.

Til dejen skal du bruge 

25 g. gær
2 dl vand
1 spsk olie
300 g. mel (ca. 5 dl)
1/2 tsk salt
Der kan blive 2 mellemstore pizzaer, en stor familie eller 6-8 madpakke pizzaer af denne portion

Varm vandet op til ca. 37 g C og rør gæren  ud i vandet og tilsæt mel, olie og salt. Ælt dejen til den er smidig og ensartet. Dejen skal nu hæve i 1 time før den kan rulles ud til pizzabunde.

Tip: Bundene er fryseegnede - læg bagepapir i mellem de ubagte bunde og pak dem godt ind. Lad dem tø op i køleskabet og lad dem hæve 15 min. på køkkenbordet.

Kilde: arla.dk

Fyld

1 halvt løg
2-3 jordskokker (afhængig af størrelsen)
150 g. oksekød
revet ost
groft salt
olie og peber
evt. organo

Skær løget i tynde skiver og jordskokker i ultra tynde skiver, brug mandolinjern eller rivejern. Løg fordeles på pizzabunden og jordskokker fordeles fint ovenpå, gerne meget tæt side om side - ikke lag på lag. Oksekødet rulles til små kugler ca 1 cm i diameter og lægges direkte ovenpå laget af jordskokker. Krydr med salt og peber og dryp med olie. Pynt med ost og oregano og bag pizzaen i ovnen 15 -25 minutter på 225 g C. Hvis du har en pizzasten - hvilket kun kan anbefales, bruger du selvfølgelig den.


onsdag den 2. januar 2013

Fra mormorfirkant til pudebetræk


Jeg har længe ventet på at kunne vise mit hidtil største hækleprojekt. Puden hæklede jeg til min svigermor i julegave og da hun er en flittig læser på min blog, kunne jeg ikke lægge billederne ud før gaven var givet.



Nu har hun fået og blev rigtig glad for den. Jeg fandt opskriften til denne fine pude på pandurohobby.dk og måtte i gang med projektet med det samme. Den har alligevel taget nogle timer og et par nøgler garn - ja 12 faktisk... 

Men resultatet er super fint og man kan jo lave den i alle mulige farvekombinationer..


Jeg har lavet den noget større end opskriften fra Panduro Hobby, idet at jeg har købt en pude 50 x 50 fra IKEA og den derved skulle passe til den. Jeg har lavet 25 omgange og en kant til at samle de to firkanter.