mandag den 31. december 2012

Kransekagetop til nytårfesten



Ingen nytårsfest uden en kransekagetop og hos mig er det blevet en fast tradition at lave den selv. Det er ikke så svært at lave den selv, med lidt tålmodighed og en rolig hånd kan man sagtens lave noget der ligner en million.

Opskriften er Mette Blomsterbergs og kan findes her 

I år har jeg pyntet med lidt utraditionel pynt - en hjemmelavet flagranke med vimpler. Jeg har klippet de små trekantede vimpler af gavepapir og limet dem på noget tyndt garn. Jeg synes den er blevet rigtig fin...

Nydes med en kølig flaske champagne og i godt selskab - og først når klokken har slået 12.



- Rigtig god nytår derude-

søndag den 30. december 2012

Kransekagekonfekt



Kransekagekonfekt er et must til nytårs aften. Jeg kunne spise det hele året hvis det ikke var så usundt...

For at lave 25-30 stk.

Kransekagemasse:
300 g. ren rå marcipan 
90 g. flormelis
24 g. past. æggehvider

Marcipan og flormelis æltes sammen i hånden eller på røremaskine med spartel. Den færdige ensartede masse lægges i en pose eller tætlukket beholder i køleskabet i min. 2 timer eller gerne til næste dag.

50 g nougat
Mandler, hasselnødder og cocktailbær kan bruges som fyld.

Rul små konfektkugler ud eller brug sprøjtepose læg dem direkte på bagepladen med bagepapir. Lav en lille fordybning i kagerne evt. med skaftet på en grydeske. Hvis din konfekt skal være med cocktailbær, mandler eller hasselnødder trykkes disse den i kagerne med det samme.
Konfekten bages i ovnen ved 220 g. C i 6-8 min til de er gyldne.

Efter bagningen trykkes igen en let fordybning i de kager der skal fyldes med nougat. Smelt nougat over vandbad og kom den i en frysepose. Klip et lille hul i det ene hjørne og fyld de afkølede kager og sæt dem i køleskabet i min. 30 min før servering.


mandag den 24. december 2012

24. december - Glædelig jul til alle


Du og dine kære ønskes hermed en rigtig glædelig jul. 
Husk at nyde maden, gaverne og hinandens selskab, før du ser dig om er aftenen gået... Og der er et helt år til næste gang.

Mange kærlige hilsner Frøken F. 

søndag den 23. december 2012

23. decmber - Decemberfødselsdag

I Dag er det min søsters fødselsdag, hurra, hurra, hurra


For 24 år siden fik jeg en lillesøster på denne dato. I vores familie har lillejuleaften altid været en ganske særlig dag, og gør julen til noget helt særligt i vores familie. 

Mange synes det er synd at have fødselsdag så tæt på jul og tænker at det må være helt vildt træls. Men jeg synes det er super skønt og alle har sådan en ro - alle ved jo at det i forvejen er en særlig dag, så dagen i dag har altid været præget af en særlig stemning. Det er da bedre at have i dag end i morgen.. 

Min søster er glad for at have fødselsdag i dag. Da hun var lille synes hun bare at hun var heldig at hun var født på sin fødselsdag - det var heldigt! I mange år troede vi begge at flagene på juletræet var i andledning af hendes fødselsdag.

Stort tillykke med dagen søster - du må have været sød, siden det sner.

lørdag den 22. december 2012

22. december - Juletræet med sin pynt

Jeg har en meget stor kærlighed til gammelt juletræs pynt. Det hele startede med at Jeppe fik en kasse af sin mor da han flyttede hjemmefra. Jeg faldt pladask for det smukke pynt og har samlet på det lige siden.. Samlingen har i år vokset sig til hel 7 kasser, men jeg er ikke færdig endnu.



Sidste år til jule fik jeg de fantastiske kogler og smukke kogler af min bonus mor Nina og jeg har glædet mig meget til at få dem hængt op på træet:)



Fuglene her er fra Langeskov marked 150 kr. for dem alle 3 og de er så velholdte. I torsdags fandt jeg 5 trommer som jeg har jagtet siden november.. Dem jeg har set har været alt for dyre.. Her fandt jeg 5 stk til 25 kr. i alt :) 

Så nu kan det bare blive jul..

fredag den 21. december 2012

21. december - Juletraditioner

Jeg ELSKER julen!!!

Jeg elsker stemningen, hyggen, de mørke aftener der bliver lyst op af de smukkeste julelys, godterne, bagværket og pynten. Jeg elsker traditionerne der er forbundet med julen og alt skal helst være som det altid har været:)

 Det er som sangen til Pyrus : "Julen er gammel og julen er ny. Julen er aldrig den samme. Julen er ny som et morgengry, et nyt maleri i en ældgammel ramme" - Det er så sandt som det er sagt eller sunget...



Du kender det sikkert selv, man har nogle bestemt ting man skal have frem fra kasserne med julepynt før det kan blive rigtig jul. Du har måske nogle steder du skal besøge, julekort de skal skrives og godter der skal spises før julestemningen får rigtig fat i os. - Ja, julen er i sandhed en travl periode.

I vores lille hjem er misteltenen vigtig for mig, den skal ind i huset og hænges op før det bliver rigtig jul..

Juleaftensdag er den bedste dag på hele året og også en meget travl dag. I år skal vi i kirke for første gang i mange år.. Det glæder jeg mig til. Det giver altid en særlig stemning til dagen og aftenen.. skønt! Når man som os er to sammenbragte familier, kan der ske det at traditionerne modarbejder hinanden og nye kommer til. Man må finde kompromisser og finder glæde i de nye traditioner. Vi pynter aldrig juletræet før juleaftensdag, noget som min mors mand og mange andre familie altid gør lillejuleaften.. Men hos os har vi en fødselsdag d. 23. december og den dag holdes altid julefri så vidt muligt:) tilgengæld har vi så taget traditionen med at lægge pakkerne under træet så snart det er pyntet til os. Vi plejede altid at hente gaverne efter vi havde spist julemiddagen, men jeg nyder denne nye tilkomne tradition. På den måde får man meget mere glæde af de smukke pakker.

Menuen juleaften skal være som den plejer med både and og flæskesteg, hjemmelavet rødkål og brune kartofler. Jeg husker et år hvor mor havde eksperimenteret lidt med en ny variation på rødkålen og havde lavet ris a´la manden på kokusmælk!.. Min søster og jeg var svært utilfredse... Men det blev en god jul alligevel og vi glemmer det aldrig og joker med det hvert år:)

torsdag den 20. december 2012

20. december - DIY Juletrommer


Jeg er helt tosset med juletrommer, så tosset at jeg selv har lavet nogle. De er faktisk rimelig nemme at lave.. Jeg fik inspirationen fra denne blog, men har lavet dem på min egen måde.

Hjemme hos min mor stod der et sæt med tre runde æsker fra mit gamle ungdoms værelse. Med  en hel del lim, lidt hvid og rød maling og lidt guldpapir er de blevet de fineste dekorative trommer. 

De er lavet i frihånd, jeg har klippet lidt trekant skabeloner ud og tegnet af efter dem for at holde trekanter så skarpe som muligt. Stjernen på låget er tegnet efter et kageudstik.

Det er ikke et særligt krævende projekt, sørg for at have det rette værktøj: En god bred pensel og en lille til detaljerne. Hvid og rød maling, en god multilim, farvet papir (evt. guld). Du kan også sagtens vælge at male guldet på, det kan være det er nemmere.. Nu havde jeg bare papir i gemmerne..

Mal æskerne hvide over det hele og lad dem tørre helt, før du arbejde videre med dem. stil æsken i låget og streg op efter kanten i bunden - så får du den samme størrelse kant for oven og for neden. Mal de røde detaljer før du limer papiret på, så slipper du for risikoen for at male på det fine guld.


Her er min lille inspirations tromme:)


Sådan så æskerne ud før. Man kan godt købe umalede æsker i Panduro Hobby og sikkert mange andre steder, men tjek lige den lokale genbrug først;)

onsdag den 19. december 2012

19. december - Bedre sent end aldrig..


Jeg kan nok lige nå at skrive og sende julekort inden det er for sent.. Hvis det er, så gør det ikke noget.. Det er nok ikke postens skyld hvis de ikke når frem, men min fantasi når det gælder skrivning af kort. Jeg synes lige så godt at man kan fylde kortet ud.. Det koster jo det samme:)

De lidt utraditionelle julekort er købt i Tiger til 3 stk. for 10 kr. med kuvert..

tirsdag den 18. december 2012

18. december - Nu kan jeg ikke vente længere!

Efter at have fulgt Karen Klarbæks verden og Tusindfryd's  24 stjerneideer i hele 17 dage i december, kunne jeg ikke længere stå for fristelsen og har købt den fine e-bog her

Hvis man har hang til stjerner og er lidt kreativ, så kan bogen varmt anbefales og så koster den ikke alverden!


cover

Jeg glæder mig til alle de fine stjerneting jeg skal lave her i julen. 

mandag den 17. december 2012

17. december - Julegaveindpakning



Jeg elsker at give gaver i julen, men jeg elsker især at pakke dem smukt ind og nyde alle de fine bånd og og gavemærker. Indpakningen betyder næsten 25% af hele gaven der skal gives og jeg elsker at finde nyt gavepapir og få nye ideer til materialer. 

I år har jeg pakket nogle af gaverne ind i groft brunt gavepapir - ja man kan vel næsten kalde det noget tyndt pap:) Pakkerne har fået noget fint silkebånd på for at bryde det lidt grove genbrugslook så de ser lidt fine ud.

Min båndsplitter er et helt uundværlig stykke værktøj og jeg har snart haft den i mange år..

I år har jeg købt gavepapir i IKEA, Panduro Hobby og Søstrene Grene. De gammeldags manillamærker er fundet i Rema 1000. Gavebånd og satinbånd er fra Fakta.

søndag den 16. december 2012

16. december - Vaniljekranse

Jeg har lavet en af mine personlige julesmåkage favoritter - Vaniljekranse. 
Opskriften er fra dette års Dr. Oetker gemmehæfte fra Fakta.


For at lave 90-100 stk. skal du bruge:

500 g hvedemel
375 g koldt smør i tern
2 tsk Dr. Oetker Madagascar Vanilje-Twister eller 2 Vanilje stænger
350 g sukker
100 g hakkede mandler (smuttede)
50 g mandelmel
1 stort æg
2 æggeblommer

Kom sigtet mel i en skål og smuldr smørret heri til konsistensen er som rasp. Tilsæt Vaniljestænger eller Vanilje-twister. Bruges vaniljestænger flækkes skallen, kornene skrabes ud, skallen hakkes fint og det hle tilsættes mel blandingen.

Rør de øvrige ingredienser i blandingen og ælt til dejen er ensartet. Dejen dækkes med film og stilles i køleskabet i mindst 12 timer.

Tænd ovnen på 190 grader C

Form vaniljekransene ved f. eks at bruge en kødhakker. Læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag vaniljekransene i 8-10 minutter til de er gyldenbrune.

Afkøl kransene og opbevar dem i en tætlukket kagedåse.




lørdag den 15. december 2012

15. december - Nogle gamle nisser er flyttet ind


Nisserne fra Jeppes barndomshjem (i hvert fald nogle af dem), er flyttet ind hos os. De er så søde de gamle nisser i træ. Jeg er meget glad for at de er flyttet ind hos os:) 


Her er de to alders præsidenter fra min svigermormor - hvis man kan kalde det det.. Jeg synes det er fantastisk at sådan nogle ting har overlevet i kasserne med julepynt i så mange år og kun er blevet smukkere for hvert år der er gået.

fredag den 14. december 2012

14. december - Tøjdyr til Tryllebjerget



I IKEA kan du lige nu købe et tøjdyr og derved være med til at donere1euro til uddannelse af børn. Du kan læse mere om kampagnen der kører til og med den 29. december her


Min søster og jeg var i IKEA i går og købte hver især en lille bamse. Bamserne lagde vi den indsamlings kasse der stod ved udgangen. Bamserne som bestemt ikke var alene i kasserne bliver doneret til Tryllebjerget  hvor de kan komme syge børn til gode. 

Formålet med Tryllebjerget er at skaffe økonomiske midler til at sikre de syge børn gode oplevelser, når de er indlagt på Børnehospitalet.

Et moderne børnehospital skal rumme varme og omsorg for det syge barn og dets familie samtidig med at der gives en effektiv behandling og pleje. Syge børn bliver hurtigere raske i trygge, næsten hjemlige omgivelser, hvor der også er plads til "gode oplevelser". - kilde: IKEA.dk

Jeg er ellers rigtig dårlig til at støtte forskellige velgørende formål, men det her synes jeg er fantastisk. Man ved at der er nogle syge børn der bliver glade for det lille tøjdyr man har lagt i kassen. Et bange, sygt barn der skal undersøges kan trøstes med det lille tøjdyr, eller om ikke andet lede opmærksomheden væk et øjeblik.

Det er noget der giver rigtig god julekarma!


torsdag den 13. december 2012

13. december - Walking in the air



Som barn af 80'erne har jeg ofte set denne tegnefilm mens vi ventede på at det blev juleaften.

Den bringer mig helt tilbage i barndommen. Vi kender det nok alle sammen, de her sange og dufte fra julen der vækker julestemningen i os og bringer os tilbage til de forgange år.


onsdag den 12. december 2012

12. december - Brunkager


Opskriften giver ca 100-120 stk.

Du skal bruge:

1½ tsk potaske
½ dl vand
250 g smør
200 g sirup
200 g sukker
1 pose (50 g) smuttede hakkede mandler
1 bæger (100g) sukat eller appelsinskal
1 pose Dr. Oetker Brunkagekrydderi
500 g hvedemel

Du skal:

Opløse potasken i vandet. Smør, sirup og sukker koges op og den opløste potaske røres i. Lad massen køle af til den er lunken. Mandler, sukat/appelsinskal blandes med sigtet brunkagekrydderi og hvedemel. Sukkermassen røres i og dejen æltes til den er ensartet og smidig.

Dejen trilles til tykke stænger på ca. 4 cm, herefter skal dejen hvile i køleskabet i mindst 12 timer.

Når de 12 timer eller mere er gået:
Tænd ovnen på 160 grader C varmluft
Skær de kolde brunkagestænger i tynde skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir - Bages i 8-10 minutter.
Brunkagerne afkøles og opbevares i en lufttæt beholder. Vær opmærksom på at hvis dine brunkager ikke er færdigbagte og kan "spille" på bordet, kan de gøre de evt. færdigbagte kager i dåsen bløde og ikke særlig brunkageagtige...



tirsdag den 11. december 2012

11. december - En Julegaveide

 Hvis du ikke har nået at finde de sidste julegaver, kan du sagtens nå at hækle disse lækre uldne håndledsvarmere til hele familien. 

Jeg søgte og søgte for at finde en god opskrift, men måtte efter flere dages søge opgive og selv opfinde en opskrift. Så det er med stor glæde at jeg hermed kan præsentere min helt egen og første hækleopskrift!!! Jeg håber at den er forståelig, ellers må du endelige sige til..

Den skulle være meget nem at gå til og du kan nemt lave et par på en aften..


Jeg har lavet dem i lækker uldgarn fra Panduro Hobby.


Afhængig af størrelsen du ønsker kan du lave det antal luftmasker du ønsker, jeg har lavet disse med 22 lm.
1. række: hækle det ønskede antal luftmasker og samle enderne med en kædemaske.
2. række: hækle fastmasker i hver luftmaske 
3-6. række: hækle en luftmaske i hver fastmaske men kun i den bagerste maske, det giver et fedt mønster
7. række: hækl 6 -8 luftmasker afhængig af størrelse der ønskes til tommelfingeren. spring 4-6 fastmasker over og hækl videre med fastmasker i den 5 eller 7. fastmaske fra omgangen før - stadig kun den bagerste maske.
 Fortsæt med fastmasker i bagerste masker il den ønskede længde er nået tag evt. lidt ind ( 4 masker) undervejs gerne fra 2 række efter hullet til tommelfingeren.


En garn nøgle med 50g - 50 m.  giver 1 håndledsvarmer, så køb 2 nøgler med samme farvekode med det samme.

God hækling!





mandag den 10. december 2012

10. december - Julestjerner

De smukke papirs julestjerner er kommet for at blive, så har du et stort vindue eller et hjørne hvor du mangler lidt hyggelig julestemning - så kan en julestjerne her klare det.

PaperStars "Jaipur Mint"

Stjernerne findes i mange farver og størrelser, du kan finde et stort udvalg her.


søndag den 9. december 2012

9. december - Genbrugs jul

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker at finde sager i genbruger og på alle de loppemarkeder jeg kan komme i nærheden af... Det holder jeg også meget af her i julen, det er sjovt at kunne finde noget godt og gammelt julepynt som andre er blevet trætte af men som er det rene guld for sådan nogle som mig!


De røde lysestager kan f.eks. males i en skøn pastel eller anden farve hvis man er ikke er til den rød - hvide - guld-jul som jeg.  Disse stager ar jeg maks giet en 10'er for og kan nemt koste 40-70 kr hvis de er nye og malede. Trommen her er mit projekt i år, efter at jeg ligesom synes at jeg har de julekugler jeg skal bruge, så r det trommen der har fået min opmærksomhed.. Men jeg går nu heller ikke forbi en glastrompet eller en gammel glaskogle:) 

Flagranken er en vigtig del af min jul, man kan købe dem fra ny.. men jeg synes de er for pæne, de er nu pænest når de har været oppe og nede fra julekassen en 8-10 gange:)

lørdag den 8. december 2012

8. december - Hæklet flagranke

Her er den - Det første jeg hæklede.. Den er noget af det bedste julepynt jeg har og samtidig også det grimmeste, for jeg var ikke særlig god til at hækle den gang jeg kastede mig ud i disse 24 flag. Men den betyder rigtig meget for mig og er blevet en vigtig del af mine egne juletraditioner i det lille hjem:)



Opskriften er selvfølgelig fra Theresa Maria Jessing´s Julebogen. Jeg kunne sagtens gengive opskriften her på bloggen men det er lige så nemt at linke videre til FamilieJournal.dk hvor den er så fint skrevet. 


God hækling!


fredag den 7. december 2012

7. december - Pynt på snor

 Efter inspiration fra denne blog, har jeg sat snorre op i vinduerne, fra stjerthage til stjerthage. Jeg har fundet noget af min smukkeste julepynt og hængt op så det kan pynte hele december. 


Og som bonus har jeg fået endnu en grund til at finde lidt mere julepynt.



Man kan lave det lige som man vil, moderne eller lidt gammeldags som jeg:)



torsdag den 6. december 2012

6. december - Hjemmelavede julegaver

Endnu et par grydelapper har set dagens lys blot for at blive pakket pænt ind og lagt til side indtil juleaften. Jeg håber at modtageren bliver glad for dem:)


Jeg har nedskrevet en lille vaskeanvisning på et melamin mærke.



Opskriften er fundet her

onsdag den 5. december 2012

5. december - Jul hos søstrene


 Skynd dig ind til Søstrene Grene og få fingrene i noget af det skønneste gavepapir, papirstrimler til julestjerne, æsker til gaveindpakning - elle bare opbevaring. Det er nogle super fine ting, mange flere end jeg kunne bære:)


De har altid så mange fine ting  også her til jul!

Det ses nok tydeligt, men jeg blev helt forelsket i de turkise æsker med stjernerne:) 

tirsdag den 4. december 2012

4. december - Alternativ julepynt

Personligt er jeg meget stor tilhænger af den traditionelle gamle jul - jo ældre jo bedre. Men jeg har stor respekt for dem der er til anderledes jul og bruger andre farver, former og materialer til at pynte op med. Jeg synes næsten at alle former for julepynt er pæn på hver sin måde. Det skønne ved stil og smag er jo også at man kan nyde andres farvesammensætning, få ideer og blive inspireret. Min veninde her er ikke til kravlenisser og antikke julekugler, men har en skøn stil jeg nyder at beundre:)


Hvis du også er til papirs bolde i skønne farver og forskellige størrelser så tjek denne hjemmeside ud eller denne  - men pas på! Det kan gå hen at blive en kostbar affære:)

I år er det blandt andet pastelfarver der præger juledekorationerne og hjemmelavede sager. Her kan du finde en der har taget pastelfarver og sølvglimmer til sin jul. Smukt ser det ud!


mandag den 3. december 2012

3. december - Beskedne juleønsker

Jeg elsker at give og modtage gaver i julen, men jeg synes godt at det kan blive for meget med alt det man skal købe. Jeg nyder ikke at stresse rundt efter den rigtige farve trøje til den rigtige pris osv. osv. Så i år har jeg valgt at lave hjemmelavede gaver til min familie og måske finde en lille ekstra ting. Derfor har jeg fundet nogle beskedne men dejligeting til min ønske seddel.


Clover Soft Touch Hæklenål
str. 3,5 og nr. 4


Den bedste hæklenål  - kan fås hos tantegrøn 




Army grønne kørehandsker fra Randers handsker fås hos Baggi  eller  Helm.nu str. 7

Jo og så ønsker jeg mig den Dalar hest der lige nu bor hos min svigermor, men som Jeppe af en eller anden mærkelig grund ikke vil have skal med hjem.. 



Et fantastisk fint fad fra den glemte skufffe. Det er så sejt og med patina - jeg elsker det!




En nyere version af den blomstrede bakke. Total retro og super fede farver - spottet her

Summer 04

Summer 05



De fineste skåle fra casalinga eller her i mint og petrol, designet af Trine Weng.



En vase fra House doctor med fugle på wire.

søndag den 2. december 2012

2. december - Honningkagehjerter





Som lovet kommer her fortsættelsen i honningkage sagaen. 
for at lave kagedejen skal du bruge følgende: 

Fordejen du lavede for 4 uger siden
20 g potaske
4 æggeblommer
10 g kanel
10 g ingefær
10 g knuste nelliker

Rør potasken ud i æggeblommerne, tilsæt resten af ingredienserne og ælt det hele godt sammen. Dejen kan med fordel deles op - for det bliver rigtig sejt at arbejde med. 
Inden dine tænder løber for meget i vand og du tænder for ovnen, skal den sammenæltede dej hvile i 3 dage evt. i den samme lufttætte bøtte du lige har tømt.

Rul dejen ud i minimum 4 mm tykkelse, brug gerne lidt mel og skær dine figurer ud og bag dem i ovnen i 8-10 min ved 180 grader.Lad kagerne køle af på pladen og dekorer med smeltet chokolade og hvad du ellers kan finde på:) 




 Opskriften er fundet i Theresa Maria Jessing´s Julebogen.

lørdag den 1. december 2012

1. december - Gammeldags Adventskrans

Så blev det den 1. december og hvor har jeg glædet mig! Julen er bare det bedste jeg ved og jeg synes den bliver bedre og vigtigere for hvert år der går. Jeg elsker den stemning der er ved julen; hyggen, roen og varmen. Duften af andesteg og risengrød, pebbernødder og marcpanbrød. Musikken, pynten og tiden man bruger sammen med dem man elsker og holder af.  

Men der er mange ting man skal nå og kun 24 dage til det - Men husk at stoppe op og nyd det!


Her er årets adventskrans i det lille hjem. Og som mange andre år er den klassisk, enkelt og gammeldags. 

Kransen er hjemmelavet med gran fra den lokale juletræssælger - 800 meter nede af vejen.. Halmkransen og lysene er fra Rema 1000 og båndet fra stof 2000.

Jeg kan godt lide at holde det enkelt og nemt, så bliver der mere tid og overskud til at hygge sig med at lave det. Det er det som jeg synes er det vigtigste; at hygge sig med det og ikke bare købe sig fattig i prangende og glitrende adventskranse. Men vi har jo alle vores traditioner og måder at gøre tingene på og heldigvis for det:)

Glædelig 1. december