Jeg har udfordret mig selv og lavet macarons - og det lykkedes! Jeg er meget tilfreds med resultatet og de smagte super lækkert.. Det er forresten i morgen at jeg skal til casting på "Den Store Bagedyst"; jeg glæder mig meget og er også lidt spændt.
Opskriften jeg har brugt til at lave disse lækre skønheder, er Mette Blomsterbergs fra bogen " Blomsterbergs Søde sager" og den er så god. Ganachen er inspireret fra Copenhagencakes.com
Opskriften skulle ifølge Blomsterberg give ca. 15 stk. men jeg fik faktisk næsten 30 stk ud af samme opskrift..
Makroner:
150 g. æggehvider
450 g. flormelis
190 g. smuttede mandler
3 spsk. god kakao
Æggehvider piskes sammen med flormelis til der opnås en tyk og sej konsistens. Blend mandlerne så fint som overhovedet muligt. Bland mandelmel og kakao og rør det godt sammen med de piskede hvider. I denne opskrif er det ekstra vigtigt at røre de to ting grundigt sammen, så massen ikke bliver for luftig!
Kom massen i en engangssprøjtepose med glat tylle og sprøjt dem ud på en bageplade med bagepapir i ca. 30 lige store, flade toppe med en diameter på 3 cm. Lad de flade toppe lufttørre i ca. 40 minutter.
Toppene bages i ovnen ved 180 g C i 12 minutter. Køl makronerne af ved stuetemperatur.
Ganache:
1 dl. fløde
100 g chokolade - vælg en chokolade uden alt for højt kakaoindhold
40 g. blødt smør (Kan udelades)
1 god tsk. lakridspulver
Hak chokoladen fint og opvarm fløden. Fløden skal tages af blusset før den når kogepunktet og hældes over den hakkede chokolade, rør indtil massen er glat og ensartet. Tilsæt smør og rør til massen er glat igen og tilsæt herefter lakridspulver og smag til.
Stor respekt! Det er endnu ikke lykkedes mig at få de lækre små kager til at blive gode.
SvarSletHeld og lykke imorgen.....
Hej.
SvarSletVed du hvad man kan erstatte kakaoen med i denne opskrift hvis man ønsker en alm. macarons?
Mvh Pernille
Hej Pernille
SvarSletKakaoen kan erstattes af 2-3 tsk vanillesukker men jeg vil anbefale dig at lave en anden ganache end denne hvis du udelader kakao. Måske noget med bær eller cirrus frugter..