tirsdag den 29. oktober 2013

Ugens loppefund - fødselsdagsgave til Jeppe

En ting er at finde et godt fund til sig selv, men det er næsten endnu bedre når man kan finde noget til en anden.. I sær når man ved at man har ramt plet! Jeppe havde fødselsdag i søndags og i den anledning skulle han jo have en lille gave. I LoppeDeluxe faldt jeg over denne fantastiske patinerede sættekasse. Den er perfekt til at holde styr på skruer, dimser, dutter og andet fikumdik der er uundværligt for enhver håndværker. Og han blev rigtig glad for den:)


mandag den 28. oktober 2013

Giveaway hos Oline art



Lige nu, i skrivende stund er der en giveaway i gang ovre hos Oline art, hvor man kan vinde et valgfrit par af mine øreringe. 

lørdag den 26. oktober 2013

Marengstoppe med Oreos


Marengstoppe smager herligt og er nemme at lave. Man kan lave dem i alverdens farver og fylde dem med nødder, chokolade eller Oreos som jeg her har gjort. 

Portionen her giver til 16-20 stykker.

2 past. æggehvider
200 g. sukker
2 tsk eddike
4-6 Oreos

Pisk æggehvider og halvdelen af sukkeret indtil massen er tyk og sej, herefter piskes den sidste halvdel af sukkeret og eddiken i. Når massen er sej tilsættes de hakkede Oreos og røres i marengsen. Sæt marengsen i toppe på en bageplade ved hjælp af 2 teskeer. 

Marengstoppene bages i ovnen ved 110 grader i 50-60 minutter på alm ovnfunktion med ovnlågen lidt på klem. Marengstoppene placeres med fordel i midten af ovnen. Når de kan slippe bagepapiret, er de færdige. 

Toppene kan holde sig i 2 uger i en lufttæt beholder.

onsdag den 23. oktober 2013

Fröken F på Facebook


For nogle måneder siden fik bloggen en side på facebook. Og der er blevet taget godt imod den:) Nu syntes jeg at mine smykker skulle have sin egen.. Det har den fået og den har allerede fået 60 "synes godt om" tilkendegivelser! Det er helt vildt. Jeg er meget overrasket over at der er så mange mennesker der kan lide mine ørestikkers:)¨

Følg med her på facebook og bliv opdateret når der kommer nye designs, rabatter eller konkurrencer. 

Jeg vil straks gå i gang med de bestillinger der er kommet og ser frem til mange flere:)

søndag den 20. oktober 2013

Og hvem siger at nethandel ikke kan være personlig!?

En dejlig pakke med garn fra Tusindfryd Cph.dk er nået frem til mig. 


Efter at have set dette indlæg hos Tusindfryd, bestilte jeg i onsdags 2 nøgler i petrolgrøn og 2 i karrygul. Jeg tror ikke der gik mere en 15 minutter før min telefon ringede; det var Wenche - kvinden bag Tusindfryd Cph. Hun ville bare informere mig om at de nøgler karry hun havde modtaget var meget mere grønne end billedet på hjemmesiden. Hun ville høre om der var en anden farve jeg ville have eller om jeg ville have den grønne karry. Jeg valgte at satse på den grønne karry, som Wenche forsikrede mig om var rigtig flot.



Nu er den fine glimmerpakke blevet nænsomt åbnet og den grønne karry er virkelig flot men den er meget grøn og jeg er rigtig glad for at jeg blev ringet op og fik muligheden for at vælge. Det sætter jeg stor pris på! 

Nu skal jeg straks i gang med at hækle de to tørklæder efter Puks opskrift som fulgte med ved køb af garnet:) Men hvilket skal jeg starte med det petrolgrønne eller den karrygrønne?? De er begge vildt flotte!

fredag den 18. oktober 2013

Genbrugsguld af den runde slags

Uh ha det er ved at være lang tid siden at jeg har været i genbrugen! Efter at jeg er startet i lære som dekoratør og har fået nye arbejdstider, har jeg ikke rigtig fundet tid til genbrugs jagt. Men i dag fandt jeg tiden og fandt også nogle meget fine sager..


En lille elfenbensfarvet ring som hvist nok er i plastik.. En rund bambusring, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal bruge til.. Jeg tænkte at den var god at have:) En fin håndlavet krave som mangler en lille knap og 15 fine.. ja hvad hedder de runde hæklede og knyttede cirkler som man finder hos oldemor under hendes lysestager? Jeg ved det faktisk ikke men fine var de og så til 2 kr. stykket. Alt i alt kom jeg af med 40 kr.:)



mandag den 14. oktober 2013

Herman - En levende kage..


"Hvis Herman ikke bobler, er han død!" 

Sådan står der i opskriften på hvordan man passer sin Herman-dej inden han skal bages og blive til en dejlig kage... Min Herman kage blev til de lækreste små cupcakes i papirsforme med halloween motiv og med lakridsglasur i mønster som spindelvæv.

Har du også fået fat i en Herman kan du finde opskriften på ham her

fredag den 11. oktober 2013

Snailmail i min postkasse


Endnu en fin pakke fra Simone har fundet vej til min postkasse. I pakken var der et håndskrevet brev som jeg glæder mig meget til at svare på. En fin tegning af en fløjtende dreng, en talebobbel, og en super fed papirklips i kobber - love it! 

Det er super hyggeligt at lære et nyt menneske at kende man aldrig har mødt og så i sneglefart:) 

Hvis du vil se hvad jeg sendte Simone sidst kan du læse med her

torsdag den 10. oktober 2013

Ugens loppefund fra Antik og Genbrugsmarkedet i Fredericia

I Eritsøhallen blev der i weekenden afholdt et ganske udmærket marked. Der var masser af gode sager, så som retromøbler, gamle dåser og meget andet godt skrammel.

Jeg havde min søster med som nyligt er blevet husejer, så det var hende der købte mest. Dog fandt jeg et lille lyseblåt vækkeur til den nette sum af 35 kr. Uret skal trækkes op og ringer fint som det skal men det TIKKER simpelthen så højt at det kan høres i hele huset..Men fint det er det altså:)



Hvis du gik glip af markedet kan du nå et af samme arrangør i Odense d. 26. oktober. Du kan se mere om markedet her. Jeg håber i hvert fald på at jeg kan få sneget mig afsted:)


mandag den 7. oktober 2013

My weekend in Instagram #7


Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og i vores familie betyder det fødselsdage. Denne weekend bød på hele 2 af slagsen hvor vi blev forkælet med god mad og søde sager.

Jeg har nævnt det et par gange her på bloggen og på Instagram, men jeg er stadig fan af vejkantsboder. Langt ude i udkanten af udkants Danmark - Kosterslev .Finder man på Kosterslevvej den vildeste græskarbod! Og som det kan ses på billederne var der nok at vælge imellem:) En lille vejkants buket til 10 kr blev det også til:) 



fredag den 4. oktober 2013

Ugens anbefaling - Liva Brocante



I Odense på Vindegade 101(måske var det 103, men der i nærheden) ligger der en meget fin loppebiks; Liva Brocante. Butikken er fyldt med lækre retro møbler, porcelæn, fede lamper og andre sjove ting. 
Jeg købte desværre ikke noget da jeg var forbi men det var ikke fordi der ikke var noget at købe.. Tværtimod.. Jeg kunne slet ikke beslutte mig for hvilket fad, lampe, vase eller krydderikrukke jeg skulle have med hjem og så var der også lige et Egeskov marked dagen efter.. 


Udvalget er fint og priserne er rimelige.. Det er nok ikke her man laver et kup, men man kan sagtens finde fine ting og måske noget som man ikke vidste at man manglede. Butikken er helt klart et besøg værd.


Jeg beklager den ringe billedkvalitet men det er hvad min gamle I-Phone kan præstere:)

Liva Brocante har følgende åbningstider:

Tirsdag 15-17
Fredag 15-17
lørdag 11-14
eller efter aftale på 2821 3536

tirsdag den 1. oktober 2013

Nem æblekage


På side 6 i min egen hjemmeskrevede opskriftsbog, hvor jeg har samlet alle mine bedste opskrifter, finder man opskriften på Nem Æblekage.. Jeg ved ikke helt hvor jeg har opskriften fra men mener måske at den stammer fra et ugeblad eller min svigermor.. Sidstnævnte er nok mest sansynligt:)

Men ligemeget hvor den stammer fra, så er den ikke bare rigtig nem men også helt vildt god!

Du skal bruge:

4 udkernede æbler i tern*
185 g sukker
185 g brun farin
11/4 dl rapsolie
2 store æg
360 g hvedemel
1,5 tsk vanillesukker
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk stødt kanel
3/4 tsk stødt kardemomme 
3/4 tsk salt

Skær de udkernede æbler i tern og bland dem med sukker, brun farin, rapsolie og æg. Rør massen godt. De tørre ingredienser blandes i en anden skål og tilsættes herefter den klistrede æblemasse. Rør dejen godt igennem og hæld den over i en smurt springform på ca. Ø25. Kagen bages i ovnen ved 180 grader i ca. 50 minutter.. Det er da nemt..

Server kagen med creme fraiche eller flødeskum. Kagen er fantastisk lun men kan sagtens spises dagen derpå hvis der er mere tilbage...

* Jeg skræller næsten aldrig æblerne til mine kager, men det kan man selvfølgelig sagtens gøre. Du kan bruge de fleste æblesorter, til denne har jeg brugt Ingrid Marie.