mandag den 30. april 2012

Ugens loppefund ved Varbjerg

Ugens Loppefund



En fantastisk engelsk dåse, der har været fyldt med læder fedt. Den har den der super fede åbne mekaniske. Jeg så den og måtte bare eje den 65.-



Smukt fad til samlingen 100.- Fra Upsala

lørdag den 28. april 2012

Gammel reservedel


Noget gammelt nyt (NOS - new old stock)

Vi var så heldige at få fat i dette smukke gamle lade relæ fra 50'erne til vores gamle pick up. Fantastisk at nogen har sådan noget liggende i original indpakning, som aldrig har været brugt.. Man laver bare ikke tingene i dag som man gjorde førhen..




fredag den 20. april 2012

Must have - Lund

Lund Marguerit


Noget der står højt på min ønskeseddel, er disse smukke smykker fra Lund. 

De er tidsløse og kan både bruges til fest og til daglig, af unge og af gamle. De passer næsten til alt, det er næsten et smykke for livet. Jeg er allerede den heldige ejer af et sæt ørestikker med en enkelt blomst som jeg bruger ofte, samt en ring der matcher. Mere vil have mere og min marguerit-smykke-samling mangler en halskæde for at kunne kalde sig et smykkesæt - så bliver det ikke mere oldscool, medmindre man investerer i brochen som jeg ikke tror jeg er helt parat til endnu - men hvem ved hvornår den lyst kommer - vi har jo alle ret til at være lidt kongelige....




Denne smukke ring i en str. 52.


Disse smukke ørestikker spottet her



torsdag den 19. april 2012

MIScellaneous


Tiggi

Lad mig præsentere ude katten Tiggi, som er en glad og forkælet kat. Tiggi og jeg flyttede ind i huset april 2007 og det har vi begge været rigtig glade for. Desværre er Jeppe allergisk over for katte, så fra at være inde kat er Tiggi nu blevet ude kat. Hun kommer når man kalder, hun følger gerne en rundt i haven og søger opmærksomhed - især Jeppes. 


Fra at være næsten bange for katte, er Jeppe nu blevet Tiggi´s bedste ven! Det er så dejligt at have et kæledyr der venter hjemme på een og som er taknemmelig for tørkost og et par strøg over ryggen. Dejlige tykke bløde kat, tak fordi du gider at bo hos os:))



Det ses jo tydeligt at det er en vaskeægte ude kat!....

onsdag den 18. april 2012

Ugens anbefaling - DixieGrey.dk


Billedet er lånt fra Dixiegry.dk

Smukke Kjoler og farverige skørter

Jeg vil gerne anbefale hjemmesiden Dixiegrey.dk, de smukke kjoler og fantastiske petticoats er fuldstændig uimodståelige og i super god kvalitet. Jeg har selv investeret i den grønne kjole i midten med pink petticoat, jeg har haf den på til et enkelt foto shoot hos min fotograf og til gallafest sammen med kollegaerne - det var en stor succes:) Nu venter den spændt på endnu at skulle luftes.. gad vide hvornår det kunne blive?

Jeg har også et par nederdele og et par overalls, alt sammen i den lækreste kvalitet: Både levering og ombytning hvis størrelsen ikke passer fungerer fint.

Jeg ville gerne besøge den fysiske butik meget oftere, men der er langt fra udkants Fyn til det store København:)

tirsdag den 17. april 2012

Unfinished business


Knallert projektet trækker ud

Mit forhenværende vinterprojekt... dvs. den vinter der var tænkt til at få min fine originale Diesella Juno fra 1956 ud at køre er gået...

Min første Ide var at male den lyseblå eller mintgrøn, men er heldigvis blevet klogere på det og ønsker bare at den skal have en kørlig hånd og ellers køre så original som muligt. Motoren kører - nu mangler vi bare resten af knallerten.

Jeg tvivler på at den bliver køreklar til den forestående tøsetur til Hårby her til sommer....

søndag den 15. april 2012

Homemade


Min nye hobby

I vores hus som vi købte for snart 6 år siden, fandt vi en masse gamle ugeblade fra 50´erne og 60´erne. Vi valgte at gemme dem, men har snart flyttet dem fra kasse til kasse og rum til rum, indtil vi havde fat i dem her i påsken og jeg begyndte at sidde og læse i dem. Jeg har klippet alle de fede gamle reklamer ud og sat dem i glas og ramme fra IKEA - der er SÅ mange sjove og fine i blandt at vores lille hus slet ikke har vægge nok til alle dem....