torsdag den 29. august 2013

30 kg for meget af mig

Et personligt indlæg om vægttab


Jeg har altid været glad for mad og meget lidt kræsen. Jeg er opdraget til at smage på tingene og spise op... Og det har jeg gjort lige siden også den dag i dag.

Da jeg var 14 år fik jeg mit første fritidsjob hos den lokale bager. Jeg var meget glad for at arbejde hos bageren og kendte som den eneste af de unge piger alle kagerne og var altid god til at fortælle kunderne om hvad de forskellige kager bestod af.. Efterhånden begyndte jeg måske at tage lidt på og da jeg startede på gymnasiet som 16 årig kunne jeg godt se at jeg nok ikke var den mest slanke..

Min vægt svingede op og ned i gymnasietiden.. mest op.. Og når jeg ser billeder fra min dimission, kan jeg slet ikke kende mig selv. Jeg var ikke bevidst om hvordan jeg så ud, så jeg husker ikke mig selv som en lille tyk prop. 30 kg lyder måske ikke af så meget når man tænker på hvor meget min krop har forandret sig.. Men når man kun er 155 cm høj, så fylder det altså bare meget på den lille krop.

Jeg så aldrig min vægt da det var aller værst, men husker tydeligt den dag der stod 87 kg... Jeg blev så ked af det og magtede slet ikke at skulle tabe så meget.. Jeg gav op på forhånd og blev endnu mere ligeglad med hvad jeg fyldte i hovedet og tog yderligere på efterfølgende. - Indtil den dag min fantastiske søster fortalte mig sandheden. 

En aften hvor vi havde hentet pizza, ser jeg mig selv i butiksvinduerne og spørger hende om hun syntes at jeg er fed.. Hun kigger på mig og jeg kan se at hun tænker over hvordan hun dog skal formulere sig.. Hun tænker længe og siger: " Jeg synes ikke at du er fed.. men du er nået til et punkt hvor det faktisk ikke er pænt til dig mere" Jeg blev pisse fornærmet! Der stod min åle slanke lillesøster og belærte mig om skønhed.. tsk! Da jeg blev alene den aften efter at have spist alt for meget pizza, gik jeg ud og stak to fingre i halsen og lovede mig selv at nu skulle det være slut med alt det junk food. Jeg ville tabe mig og være pæn igen. Der var jeg 19 år..

Jeg lånte en bog  med vægtvogter systemet af en nabo, og fik på den måde sat i system, hvad jeg kunne spise meget af og hvad jeg kunne spise lidt af.. Jeg forbød mig selv at spise slik undtagen til min fødselsdag og til jul (Hvilket resulterede i mega sukker overdosis når den tid på året kom..) Junk food kunne jeg spare op til af mine vægtvogterpoint og spise en gang om måneden. På den måde følte jeg ikke på samme måde at jeg blev snydt for alle de gode ting som jeg så godt kunne lide..

Det begyndte at virke, stille og roligt. Mit tøj blev større og støre og folk begyndte at kigge på mig og sige de magiske ord: Wow, du har da tabt dig.. Det tog mig 1 lille års tid at smide de 30 kg, mit mål på 57 kg var nået.. Men jeg var ikke tilfreds, jeg havde udviklet en lille spiseforstyrelse.. Jeg var så fokuseret på mine løbeture, at sige nej til søde sager og spise som en fugl at det var blevet en del af min personlighed. Jeg havde glemt hvem jeg var.. "Man bliver hvad man spiser" siger de.. Jeg var det jeg spiste og når jeg nu ikke spiste.. hvem var jeg så??? Jeg ramte 51 kg før det begyndte at gå den anden vej igen. Jeg var stadig ikke helt klar over hvem jeg var blevet til.. Jeg kunne ikke kende mig selv mere..

Jeg var blevet bange for mad, jeg turde ikke spise de ting jeg havde forbudt mig selv så mange gange. Jeg havde hjernevasket mig selv og kunne ikke slippe den tro jeg havde på at hvis jeg spiste 1 stykke slik, så havde jeg åbnet Pandoras æske og var dømt til at være den tykke pige igen.. Det skete heldigvis ikke..

Den længste proces i mit vægttab har været at holde det. Selv den dag i dag - 6 år efter, tænker jeg stadig over hvad jeg fylder i hovedet og hvor meget og hvornår. Jeg vælger hele tiden: slik eller sodavand, hvidt brød eller chokolade, chips eller pommes frites - sjældent begge dele og i så fald er der ikke noget snask som jeg kalder det dagen efter. Jeg er klar over at ved at jeg tænker over hvad jeg spiser, kan jeg spise normalt - ikke alt det jeg vil, men lidt af alt det jeg så godt kan lide.Og jeg kan holde mit vægt på et fornuftigt niveau så det ser pænt ud:)


Jeg har sjældent haft et behov for at være den tyndeste og har med årene indset at den flade mave ikke ligger i mine gener.. Det kan jeg sagtens leve med! Det betyder meget for mig at vi kan tage ud at spise en gang i mellem og jeg kan bage en kage til kaffen.. Det gør mig meget lykkelig og endnu mere glad for min krop som den er - jeg kan holde figuren og leve godt:)


Med dette indlæg håber jeg at jeg kan have givet håb til andre der drømmer om et vægttab og ikke mindst om at holde det. 

mandag den 26. august 2013

Rocky Road cupcakes


Disse cupcakes er super luftige og fyldt med lækkerier..

Opskriften giver ca. 16-18 cupcakes

dej:
3 1/2 dl hvedemel
2 spsk bagepulver
1 dl kakaopulver
1/2 tsk salt
2 æg
2 dl sukker
175 g smeltet smør
1 3/4 dl mælk
1 tsk Vanillesukker

fyld: 
1dl marshmallows, mini eller hakkede stykker
1dl hakkede valnødder
1 dl grofthakket mørk chokolade

Mel, bagepulver og kakaopulver sigtes ned i en skål. Æg og sukker piskes lys og luftig i en anden skål. Smør smeltes og mælk tilsættes, mælkeblandingen tilsættes æggemassen sammen med vanillesukker og røres forsigtig sammen med de tørre ingredienser. Det våde hældes over i det tørre. Tilsæt fyldet og fyld dine cupcakes forme 2/3 op. Bag dem i ovnen ved 175 grader C i 20-25 minutter. Hold øje med dine kager, de er færdigbagte når du kan stikke en tandstikker i kagen uden at der kommer dej med op.

Når kagerne er afkølede kan du pynte med hakkede valnødder, hvid hakket chokolade, små stykker marshmallow og smeltet chokolade 


søndag den 25. august 2013

Hjemmelavet Blomme-æble marmelade


Jeg har været på rov i naboens have og har plukket blommer. De er sammen med mine egne æbler er blevet til en sød og syrlig marmelade. 
Vores marmeladelager bugner.. Fryseren er fyldt med brombær, rabarber og stikkelsbær og jeg tror snart at jeg har nok indtil at vi igen kan forsyne os med friske frugter og bær til næste år. Hvis det holder stik.. Så er vi blevet selvforsynende indenfor marmelade og det er da et skridt på vejen:)

For at lave blomme-æble marmeladen skal du bruge:

1 kg modne blommer
500 g æbler
500 g syltesukker
3-4  rene atamonskyllede glas

Skær blommerne i halve og fjern stilk og sten. Æblerne skæres i kvarte og kernehuset fjernes. Frugterne lægges i en gryde og koges op sammen med sukker. Du kan eventuelt blende marmeladen lidt inden den kommes på Atamon skyllede glas. 

fredag den 23. august 2013

Genbrugsguld af den brugbare slags


Endnu en fridag er blevet brugt på genbrugstur i det fynske.. Turen gik til Ejby og jeg fandt to meget fine ting jeg slet ikke havde forventet. En fin lampeskærm til min lille teak trefod, lampeskærmen var stadig i plastikken fra IKEA:) 15 kr måtte jeg slippe, men den passer helt perfekt, jeg er så glad! Nu kan min lille trefod få en plads hvor den kan stå og sprede lys..

Jeg fandt også den fineste kurv som kun er gået lidt op i båndet på hanken. Udover det fejler den intet, den er ikke engang snavset.. 35.- haps! Den bliver god til opbevaring af garn og andre sager:)

torsdag den 22. august 2013

Post fra min nye penneven


En fin pakke har fundet vej til min postkasse. En ganske almindelig mandag eftermiddag, lå der en fin hilsen fra min nye penneven Simone, som har den fine blog  ... med vinger bagud. Søde Simone har lavet en fin grafisk collage og nogle super seje køleskabs magneter i neon, tern og marmor mønster.

Det er virkelig hyggeligt med pennevenner, og det kan varmt anbefales! 




Jeg har sendt en lille pakke i Simone's retning.. Håber at den bringer glæde:)

tirsdag den 20. august 2013

Brombærtærte med Crumble



Det er nu at der skal høstes brombær. Her hjemme plukker jeg næsten dagligt fra vores store brombærbusk. Indtil videre har jeg plukket 1,5 kg og der er mange endnu... Heldigvis findes der en masse skønne opskrifter med brombær. Opskriften til denne søde og sprøde tærte er fundet her, men herunder kan du læse min erfaringer med opskriften.

Mandeltærtebund:

100 g mandler*
25-50 g hvid chokolade*
50 g rørsukker
150 g hvedemel
100 g smør
1-2 æg*

Mandlerne hakkes fint, eller blendes og blandes med sukker og mel. Smørret skæres i små stykker og  æltes i blandingen. Til sidst tilsættes æg og den lidt klistrede dej fordeles i en tærteform på ca. 25 cm. Tærtebunden stilles på køl indtil den skal bruges.

Crumble:

50 g hvedemel
75 g havregryn
75 g rørsukker 
75 g blødt smør
25 g revet marcipan* 

Bland alle ingredienserne sammen og ælt dejen i hånden til du har en kugle. Kuglen kan med fordel lægges i køleskabet 1 times tid. 

Fyld:

300 g friske brombær
2 spsk havregryn

Havregrynene drysses over bunden og brombærene fordeles. Pas på ikke at få unødig væske med fra dine bær. Herefter smuldres crumblen henover bærene og kagen bages i ovnen. Først ved 200 grader i 15 min og herefter 15-20 minutter ved 180 grader.

Server tærten lun med cremefraiche - hvis der mod forventning skulle være noget tilbage, kan den også sagtens spises dagen efter:)

*Mandlerne kan smuttes inden brug, jeg brugte dem hele.
*Hvid chokolade er ikke en del af den originale opskrift og kan undlades
*I den originale opskrift stod der 1 æg, men jeg syntes ikke at min dej var fugtig nok, så jeg brugte 2
*Marcipanen er heller en del af den originale opskrift, det er mit eget pift og kan undlades..

mandag den 19. august 2013

Hæklet pung


Jeg er lidt stolt af mig selv:) Det er mindre et år siden at jeg afsluttede mit første rigtige hækleprojekt, dengang så det sådan her ud.. Efter øvelse og øvelse er min kærlighed til hækling blevet større og større:) Jeg er blevet bedre, hurtigere og har endda selv fundet på nogle ting blandt andet denne lille pung eller clutch.. 


Pungen måler ca. 13 cm i bredden og og 9-10 cm i højden.
Jeg har brugt hæklenål nr. 3, garnet er fra Søstrene Grene og en knap jeg havde i gemmerne. 

Slå 31 luftmasker op - den sidste skal du vende på. Hækl 2 fastmasker (fm) i den første og den sidste maske og 1 fm resten af rækken. I stedet for at vende dit arbejde fortsætter du rundt som den række du lige har lavet. Fortsæt med at hækle fastmasker rundt indtil du har 25 rækker. 

Når de 25 rækker er hæklet skal klappen hækles. Her hækler du fastmasker halvvejs og vender med en luftmaske hver gang. Fortsæt indtil 13 rækker er nået. Herefter skal hullet til knappen hækles. Det afhænger selvfølgelig af knappens størrelse, men jeg har gjort som følger. Hækl 13 fastmasker og 5 luftmasker, og hæft din luftmaskekæde i 19. maske på rækken med en almindelig fastmaske. Fortsæt rækken ud og vend med en luftmaske. Hækl den sidste række som normalt og hæft ender og monter knappen..

Jeg håber at opskriften er til at forstå, ellers så skriv endelig.. 

-god hækling

søndag den 18. august 2013

Ugens loppefund fra Gelsted Marked

Et af mine fynske favorit markeder er Gelsted marked, og traditionen tro, var jeg der både fredag og lørdag:)

Fredag var der ikke den store gevinst.. En meget fin hårspænde, 10 knapper og en skjorte som ikke er vist her, blev fredagens beskedne køb..


Heldigvis var jeg afsted lørdag igen og havde da også nogle boder der lige skulle gennemrodes en ekstra gang:) Og det gav pote! I en bod hvor jeg også købte lidt tøj solgte de disse fine abe hoveder på pind, til at sætte i blomsten eller lignende. Den er lavet af en snedker med inspiration fra Kay Bojsen aben, men den er da bare så sød og så til en femmer!!


En skøn urtepotteskjuler der ligner et kålhoved eller en salat, fik jeg med for 25.-


weekendens sats og også største køb blev denne fantastiske lysekrone. Jeg havde set den om fredagen men kunne ikke finde ud af om den var ganske rædselsfuld eller vildt sej.. Jeg troede den ville koste en formue, da jeg fik ejeren af boden til at grave den frem til mig.. Alle glassene er hele, et enkelt har en revne men ingen skår.. 


Da jeg fik den i hænderne blev jeg mere og mere vild med den og da sælger sagde at jeg kunne få den for 100.- var der ikke længere nogen tvivl:) Jeg måtte have den! Den var bare rigtig træls at slæbe rundt på...

Min største bekymring var bare hvad Jeppe ville sige til den, når jeg fik den med hjem.. Til at starte med synes han også at den var rædselsfuld, men efter at have kigget lidt på den og jeg fik den holdt op i entreen hvor jeg havde tænkt mig at den skulle hænge, fik den lov at blive - yes! 


Jeg ved allerede hvilket tapet der ville klæde lysekronen og entreen helt vildt godt..



lørdag den 17. august 2013

Genbrugsguld af den flade slags


Når man er så heldig som jeg, at have fået et par pennevenner, så skal udstyret jo være i orden.. Og så er det bare skønt at man kan gå i genneren og finde nogle fantastiske ting:) Fine små kuverter og matchende papir og sjove postkort er bare noget af det jeg kan glæde mine pennevenner med:)

Der er altid en grund til at gå i genneren, og her har jeg endnu en:) 

Hvis du sidder der ude og ønsker dig en hemmelig penneven, så send mig en mail..

onsdag den 14. august 2013

Ugens loppefund fra udkants Jylland



Weekenden blev brugt i Jylland til årets sidste 50'er træf.. Mere om det følger... På vej hjem slog vi et smut forbi 2 loppesteder. Det første var Kolding ny kræmmermarked på Hjarupvej 150 i Kolding. Jeg havde forventet lidt mere af markedet, men fandt da det lille mint farvede blad fad til 20 kr. Resten af det jeg havde fundet, måtte jeg pænt lade stå, da det var alt for dyrt..

I Taulov besøgte vi en lille antik/genbrug fyldt med ting fra gulv til loft.. Der er virkelig noget at kigge på og rigtig mange ting!  Her købte jeg den lille petroleumsblå serveringsskål til 20 kr. Du kan finde den tæt proppede antik og genbrug her

mandag den 12. august 2013

Nye designs

Jeg får hele tiden nye ideer til nye designs.. faktisk så mange at min tid og ovn ikke kan følge med.. Ørestikkerne koster stadig kun 50 kr incl. porto. De er håndlavede af mig og derfor er de ikke 100% ens, hvert par er unikke.. For at forlænge motivets levetid har jeg givet det en klar lak.. Lad mig høre fra dig hvis du er interesseret i nogle af følgende..

Garnnøgle #3


Mr. & Mrs. Tribbles #2


Mr. & Mrs. Tribbles #3


 Mr. & Mrs. Tribbles #4


Mr. & Mrs. Rabbit 


Mr. & Mrs. Tribbles #5


Mr. & Mrs. Tribbles #6


zig-zag


Flamingoer


Kanununger

tirsdag den 6. august 2013

Blå fund..


Jeg har fundet et par blå skåle. Den forreste er fra Danild, og fundet i en genbrug i Odense til 35 kr. Den er så fin og helt fejlfri, så jeg måtte have den med hjem. Den bagerste er tysk og er købt hos 
Loppe Deluxe i Ejby til den nette sum af 30 kr.

Jeg drømmer om en gang at få min egen loppe bix.. Det kunne være SÅ fedt:) Ikke fordi jeg skulle tjene store penge på det.. Hvis det bare kunne løbe rundt,  ville det være okay.. Derfor køber jeg altid flere ting end jeg selv skal bruge.. Hvis jeg finder noget fedt til en god pris - så køber jeg det.. også selvom jeg ikke selv skal bruge det. 

Måske sker det en dag.. I så fald, skal jeg nok lade høre fra mig:)

mandag den 5. august 2013

Ugens loppefund fra Igenbrug.dk

Det var ved at være rigtig lang tid siden at jeg sidst havde besøgt Vinni og Briand's butik i Brenderup. Her i weekenden efter endt havearbejde, tog vi afsted for at se om de havde fået nogle nye spændende sager på hylderne, og det havde de!


Det første jeg faldt over da jeg trådte ind ad døren var disse fantastisk flotte hårspænder - stadig på karton! Wow.. Jeg var solgt og købte et helt ark.. Mindre kunne ikke gøre det:)


Jeppe fandt denne meget fine og gamle lampe. Den har nok været den ene i et par en gang, men den kommer til at hænge fint her hos os:) Den får lige en lækker brun stofledning på og så er den klar til at sprede lys.

Hvis du vil vide mere om Igenbrug.dk, så kan du besøge deres hjemmeside, blog eller facebookside.

søndag den 4. august 2013

Penneven søges


Ja det lyder måske lidt gammeldags og lidt mærkeligt:) Men jeg synes det kunne være så hyggeligt med en penneven - en at sende små fine breve afsted til og en at modtage et håndskrevet brev fra... Så bliver det da ikke mere retro!

Da jeg var lille - måske 7-8 år... Drømte jeg om en penneven. Jeg kan huske at jeg altid læste annoncerne bag i Bamse tegneserierne, men tegneserierne var desværre gamle og annoncørerne var blevet ældre.. Så jeg fik aldrig en penneven..

Efter at være blevet inspireret her hos Puk på Thepukproject, deltog jeg i "den hemmelige penneven jagt" hos Kreafreak i håbet om at finde en penneven, men det blev desværre ikke til noget... Jeg håber på at finde en kreativ penneven med samme lyst som mig til at lave små personlige gaver, en tegning eller et hyggeligt citat til dagen og vejen. 

Om mig selv kan jeg fortælle at jeg er 27 år, bor på Fyn sammen med min kæreste. Jeg er lige startet i lære som Visual Merchandiser/dekoratør, jeg elsker at gå på opdagelse på loppemarkeder og i genbrugsforretninger. Jeg holder meget af at bage, hækle og min nye dille - krympeplast:)
Jeg vil gerne skrive med en nogenlunde på min egen alder 20-35 år.. Du må også gerne være bosiddende i et andet nordisk land.

Hvis det kunne være noget for dig, så smid mig en mail. Mailadressen finder du nederst i min profil her på bloggen. Jeg glæder mig til at høre fra dig:)