mandag den 8. juli 2013

Klunsning af endnu et møbel

I lørdags kørte vi på genbrugsstationen med haveaffald og andet skrammel. Jeg elsker at køre på genbrugsstationen, det giver sådan en god energi og luft, når man får ryddet ud i det man får samlet sammen. Men af og til ender det med at vi får noget med hjem igen.... Gennem tiderne har vi fået en gammel trækælk med hjem og denne fantastiske gyngestol. 

I lørdags gjorde vi det igen... Ved siden af containeren til møbler (som heldigvis var ret fyldt) stod den fineste barneseng. Jeg måtte bare have den med hjem. Jeg spurgte pladsmanden om lov til at tage den og så snart traileren var tømt fik vi læsset sengen. Vi morede os gevaldigt hele vejen hjem i bilen, for vi har slet ikke nogen baby planer sådan lige foreløbig.. Men nu stod den fine seng der jo, helt gratis og den fejler intet! Den mangler godt nok siderne, men dem kan Jeppe nemt lave selv - Og det haster jo ikke ligefrem:)


Indtil videre står den tørt og godt i skuret.. Men man bliver da en lille smule skruk af at kigge på den:)

Jeg elsker at klunse, og har heller ikke selv noget i mod at folk tager de ting jeg smider ud. Hvis andre kan få glæde af noget jeg har smidt ud, det ville da bare være dejligt!

3 kommentarer:

  1. Sådan en seng magen til, bare ikke malet, lå jeg i som barn. Og senere blev den malet rød og da har to af mine niecer og min egen ældste datter sovet trygt og godt i den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det nok ikke et dårligt fund:) Sjovt at en seng kan blive en fælles familieting:)

      Slet
  2. Ej, den er fin! Og det er fedt at klunse :-)
    Hvis du har lyst til at læse med,har jeg netop startet en blog om at klunse.

    www.atklunse.blogspot.com

    Go' søndag!

    SvarSlet