lørdag den 27. juli 2013

Øreringe af krympeplast

Jeg har genfundet min barndom med krympeplast! Jeg havde helt glemt at det eksisterede, så da jeg så at en af min kollegaer havde at par hjemmelavede ørestikkere på af krympeplast, var jeg solgt til stanglakrids! 

Jeg synes det var ren magi at kigge ind i ovnen og se at det man havde lavet krøllede sammen og blev helt lille-bitte. Produktionen herhjemme er også ved at tage overhånd:) Jeg har i hver fald mange flere øreringe end jeg selv kan bruge. Næste projekt bliver at lave nogle vedhæng til armbånd og halskæder. Men det er bare så sjovt at lave øreringe:) Det eneste du skal bruge er krympeplast og tuscher, jeg bruger Poscatuscher - jeg synes de er vildt lækre at arbejde med. Det hele kan købes i Panduro Hobby.


Megamusel bliver til minimusel:) Mønstrene er tegnet i frihånd og overført på krympeplasten ved at holde motiv og krympeplast op på vinduet.


Selvfølgelig har jeg lavet flamingoer:) Jeg er selv ret vild med dem:) Og min søster er allerede blevet udstyret med et par..


Papastykkerne jeg har monteret ørestikkerne på her er dem som ohdeer.dk leverer deres ørestikker på. Det er en super fin måde både at opbevare sine ørestikkere på og præsentere dem:)

Jeg overvejer at tage imod bestillinger på ørestikkere i disse 3 designs til at starte med. Hvis du er interesseret, så send mig en mail. Prisen bliver 50 kr incl. porto.

1 kommentar:

  1. Hvor er de bare fine. SÅ søde. Har lige sendt en mail ;)

    SvarSlet