fredag den 25. januar 2013

Nu skal der virkelig krydses fingre!

Kære Bagedyst ansøger

Stort tillykke du er hermed inviteret til casting på ”Den store Bagedyst”.

Vi har fået rigtigt mange ansøgninger til sæson 2, hvilket vi er utroligt glade for. ”Den store bagedyst” er kager, det er konkurrence og det er masser af sjov og gode stunder. Vi glæder os meget til at skulle lave endnu en sæson, og du har chancen for at blive en af de 10 danskere, som skal deltage.

vi vil bede dig om at medbringe et eksempel på dit bagværk, en særlig kage, dit bedste brød, en fin pyntning, en ynglings lækkerbisken eller andet. På den måde har du mulighed for at vise os noget, du har lavet, vi ser frem til et fint og lækkert kagebord.

Castingen er en gruppecasting, så du vil møde en hel række personer, med samme passion som dig. 

Vi glæder os meget til at se dig!


____________________________________________________________________

Jeg er kommet et skridt nærmere - og alligevel langt fra at blive deltager i Den store Bagedyst sæson 2. Men casting det skal der jo til for at man kan blive valgt. Så der er håb endnu...


1 kommentar:

  1. Hold da op det lyder spændende. Vi krydser alt hvad der kan krydses.

    SvarSlet