Når 3 høns bliver til 2..

I fredags fandt Jeppe den ene af vores tre hvide dværghøns oppe bagerst i haven, død.. Der var ikke noget at se på den, huller, bidmærker eller andre skader. Den lå bare  der op ad hegnet i en akavet stilling... Jeg ved godt at det "bare" er en 2 år gammel høne. Men jeg synes alligevel at det er sørgeligt at døden sådan besøger en så pludseligt. Det er jo et levende væsen man har set hver dag, og det virker så mærkeligt at der pludselig kun går to høns rundt i haven.. Der mangler en..

Det sætter tanker i gang hos mig, rigtig ubehagelige af slagsen.. Jeg spekulerer på hvor ulykkelig jeg bliver når katten dør. For det gør den jo på et eller andet tidspunkt - når den er 25 år og meget gammel... Det er ulempen ved at have kæledyr, men de er jo så fantastiske og giver så meget glæde. Jeg elsker den kat så højt! Hun har lige været syg med blærebetændelse og havde blod i sin urin i næsten en måned - rigtig uhyggeligt! Jeg blev helt dårlig og bekymret for det lille dyr, som jeg har ansvaret for. 3 pencillinkure på 7-12 dage skulle der til før at hun blev helt rask igen og en dyrlægeregning på 1100.- Men det er jo ingenting modregnet en rask kat med mange år foran sig.. Men det er altid svært, hvor langt man skal gå i et dyrs sygdoms forløb. Hvornår gør man det for sin egen skyld i stedet for dyrets?

Puha.. Måske skal vi ikke have flere dyr.. Jeg er alt for følsom til at takle at de skal herfra... Og så alligevel.. Vi har allerede kig på nogle nye dværghøns, for det er jo synd at de kun er to - de er jo flokdyr.. Men katten forbliver ene-kat :)

Du kan læse indlægget om de tre dværghøns her og indlægget om katten Tiggi her