søndag den 18. august 2013

Ugens loppefund fra Gelsted Marked

Et af mine fynske favorit markeder er Gelsted marked, og traditionen tro, var jeg der både fredag og lørdag:)

Fredag var der ikke den store gevinst.. En meget fin hårspænde, 10 knapper og en skjorte som ikke er vist her, blev fredagens beskedne køb..


Heldigvis var jeg afsted lørdag igen og havde da også nogle boder der lige skulle gennemrodes en ekstra gang:) Og det gav pote! I en bod hvor jeg også købte lidt tøj solgte de disse fine abe hoveder på pind, til at sætte i blomsten eller lignende. Den er lavet af en snedker med inspiration fra Kay Bojsen aben, men den er da bare så sød og så til en femmer!!


En skøn urtepotteskjuler der ligner et kålhoved eller en salat, fik jeg med for 25.-


weekendens sats og også største køb blev denne fantastiske lysekrone. Jeg havde set den om fredagen men kunne ikke finde ud af om den var ganske rædselsfuld eller vildt sej.. Jeg troede den ville koste en formue, da jeg fik ejeren af boden til at grave den frem til mig.. Alle glassene er hele, et enkelt har en revne men ingen skår.. 


Da jeg fik den i hænderne blev jeg mere og mere vild med den og da sælger sagde at jeg kunne få den for 100.- var der ikke længere nogen tvivl:) Jeg måtte have den! Den var bare rigtig træls at slæbe rundt på...

Min største bekymring var bare hvad Jeppe ville sige til den, når jeg fik den med hjem.. Til at starte med synes han også at den var rædselsfuld, men efter at have kigget lidt på den og jeg fik den holdt op i entreen hvor jeg havde tænkt mig at den skulle hænge, fik den lov at blive - yes! 


Jeg ved allerede hvilket tapet der ville klæde lysekronen og entreen helt vildt godt..



2 kommentarer:

  1. Er der forskel på sælgerne til Gelsted marked, siden du kommer der både fredag og lørdag?

    Puha den lysekrone der...ja...det er altså godt at din kæreste synes om den. Den ligner lidt en hybrid mellem en lampe fra 40erne og en lampe fra 70erne. Den skaber sikkert en rigtig hyggelig belysning med de orange skærme :)

    Metallet - har du tænkt dig at pudse det op? Eller skal den hænge som den er?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Kirstene, nej der er ikke forskel på kræmmerne, jo måske en lille smule. Nogle når først at pakke det hele ud til om lørdagen. Jeg bor ikke så langt fra Gelsted så det tager mig ikke lang tid at køre derhen:)

      Metallet skal pudses, så den bliver fin:)

      Slet