mandag den 19. august 2013

Hæklet pung


Jeg er lidt stolt af mig selv:) Det er mindre et år siden at jeg afsluttede mit første rigtige hækleprojekt, dengang så det sådan her ud.. Efter øvelse og øvelse er min kærlighed til hækling blevet større og større:) Jeg er blevet bedre, hurtigere og har endda selv fundet på nogle ting blandt andet denne lille pung eller clutch.. 


Pungen måler ca. 13 cm i bredden og og 9-10 cm i højden.
Jeg har brugt hæklenål nr. 3, garnet er fra Søstrene Grene og en knap jeg havde i gemmerne. 

Slå 31 luftmasker op - den sidste skal du vende på. Hækl 2 fastmasker (fm) i den første og den sidste maske og 1 fm resten af rækken. I stedet for at vende dit arbejde fortsætter du rundt som den række du lige har lavet. Fortsæt med at hækle fastmasker rundt indtil du har 25 rækker. 

Når de 25 rækker er hæklet skal klappen hækles. Her hækler du fastmasker halvvejs og vender med en luftmaske hver gang. Fortsæt indtil 13 rækker er nået. Herefter skal hullet til knappen hækles. Det afhænger selvfølgelig af knappens størrelse, men jeg har gjort som følger. Hækl 13 fastmasker og 5 luftmasker, og hæft din luftmaskekæde i 19. maske på rækken med en almindelig fastmaske. Fortsæt rækken ud og vend med en luftmaske. Hækl den sidste række som normalt og hæft ender og monter knappen..

Jeg håber at opskriften er til at forstå, ellers så skriv endelig.. 

-god hækling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar