søndag den 14. april 2013

Mr. Tribbles den hæklede kat


En sød hæklet kat har set dagens lys, og det ser ud til at han kan lide det.

Jeg så The Fonky Fox´s bud på Mr. Tribbles her, og gik i gang med at hækle ham næsten med det samme. Det er nok mit hidtil mest krævende hækleprojekt, og ja.. man kan nok godt se at den er hjemmelavet. Men Mr. Tribbles II bliver nok meget nemmere.

Jeg har tilladt mig at oversætte opskriften til dansk, men den originale opskrift på engelsk kan du finde her. Mr. Tribbles er udviklet ud fra en tegning af illustratoren Richard Perez.

For at lave din Mr. tribbles skal du bruge noget garn.
Jeg har brugt ca. 60g bomuldsgarn fra Panduro Hobby og en rest mørkegråt  fra Søstrene Grene til striberne. Du kan selvfølgelig lave din kat med eller uden striber og i lige den farve du ønsker.
Hæklenål 2,5 -3
Fyldevat, og sort garn til ansigtet.
Butterflyen har jeg lavet af en stofrest og noget garn.

Hæklearbejdet foregår i rækker, ikke i en lukket cirkel. Vend med en luftmaske hver gang, so beskrevet i opskriften.

Slå 40 luftmasker (lm) op
Række 1 : Start i 2. maske fra nålen og hækle 39 fastmasker (fm) 
Række 2-3 : Vend med en luftmaske (1 lm) og hækle 39 fm
Række 4 :  1 lm, og 33 fm men tag 1 ind undervejs. 
De sidste 5 masker i den foregående række skal du bruge til at hækle halen på senere.  
Række 5-7 : 1 lm, og 33 fm
Række 8 : 1 lm, og tag 1 fm ind undervejs så du har 32 masker til næste omgang.
Række 9-11 : 1 lm, og 32 fm
Række 12 -51 : Fotsæt med at tage 1 ind undervejs i hver 4. række indtil du har 22 fm i rækken.
Række 52 : 1 lm, 21 fm tag ud i sidste maske - dvs. hækle 2 fm i samme maske.
Række 53 : 1 lm, tag ud i første maske og hækle 22 fm
Række 54 : Gentag række 52 med 23 fm i stedet for 21
Række 55 : Gentag række 53 med 24 fm i stedet for 22
Række 56-74 : 1 lm, 26 fm
Række 75 : 1 lm, 8 fm
Række 76-81 : 1 lm, tag ind indtil du har en række med 2 fm
Række 82 : 1 lm, 2 fm

Bryd garnet og hæft ende. Nu skal det andet øre laves.

Start i 19. maske i række 74 og gentag fra række 75 - 82, men hækle den første fm i samme maske som du laver din lm i række 75.

Bryd garnet og hæft ende. Nu skal halen laves.

Start i 34. maske i række 4 

Række 91 : 1 lm, den første fm i samme maske som din lm, 6 fm i alt.
Række 92-93 :1 lm, 5 fm
Række 94 : 1 lm, 4 fm og 2 fm i sidste maske.
Række 95 : 1 lm, 6 fm
Række 96 : 1 lm, 5 fm og 2 fm i sidste maske.
Række 97 : 1 lm, 7 fm.
Række 98-102 : Gentag systemet indtil du har en række med 10 fm
Række 103-105 : 1 lm, 10 fm
Række 106 : 1 lm, 9 fm og 2 fm i sidste maske
Række 107-109 : 1 lm, 11 fm
Række 110 : 1 lm, 10 fm og 2 fm i sidste maske
Række 111-113 : 1 lm, 12 fm
Række 114 : 1 lm, 11 fm og 2 fm i sidste maske
Række 115-121 : 1 lm, 13 fm
Række 122 : 1 lm, hækle rækken men tag 1 ind
Række 123-125 : 1 lm, 12 fm
Række 126 : 1 lm, hækle rækken tag ind til 11 masker
Række 127 : 1 lm, hækle rækken
Række 128 : 1 lm, tag ind til 10 masker
Række 129 : 1lm, tag ind til 9 masker
Række 130 : 1 lm, tag ind til 8 masker
Række 131 : 1 lm, t ag ind til 5 masker.

Bryd garnet og hæft ender.

Gentag opskriften for at lave det andet stykke. Husk at brodere ansigtet og montere eventuel butterfly før du syr de to stykker sammen - ret mod ret, eller brug Mattress metoden. Husk at fylde halen mens du stadig kan nå ind. Fyld katten op med fyldevat og luk den sammen. Den nederste halvdel af halen syr du fast til kroppen.

Spørg endelig hvis der er noget der ikke giver menning..

5 kommentarer:

  1. hvor er den fin, ih altså jeg må snart få lært at hækle

    SvarSlet
  2. Svar
    1. Hej Helene, ja det har jeg jo glemt at skrive. Jeg måler den lige i eftermiddag og skriver målene til dig her.

      Slet
    2. Så har jeg mål på katten, den måler ca 30 cm i højden og 20 i bunden incl. halen. Håber det giver mening.

      Slet
  3. Som den crazy cat woman, jeg er, MÅ jeg da prøve at lave ham her :) Vender lige tilbage, hvis jeg går i stå :)

    SvarSlet