I påsken blev der spist en masse sild og til dem lavede jeg en lækker hjemmelavet karrysalat. Opskriften på denne skal I ikke snydes for.
Den er lækker knasende, sød og syrlig. Alt det som man ikke får i en færdigkøbt karrysalat. Den er rimelig nem at gå til og tager ikke særlig lang tid..
2 økologiske æg
3 drueagurker
1 1/2 spsk kapers
1 æble (ikke for stort)
1 rødløg
2 spsk god mayonnaise - gerne hjemmelavet
4-6 spsk cremefraiche
2 tsk karry
salt og peber
Æggene koges hårdkogte, afkøles let og pilles. Æg, drueagurker og æble hakkes i cirka lige store stykke - ikke for store. Løgene hakkes fint og blandes med de andre ingredienser. Rør evt. mayonnaisen og cremefraichen sammen i en skål for sig selv, tilsæt karry, salt og peber. Når "dressingen" har den ønskede konsistens samt smag, røres de to dele sammen til en skøn karrysalat.
kilde : Gastromand.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar