torsdag den 20. december 2012

20. december - DIY Juletrommer


Jeg er helt tosset med juletrommer, så tosset at jeg selv har lavet nogle. De er faktisk rimelig nemme at lave.. Jeg fik inspirationen fra denne blog, men har lavet dem på min egen måde.

Hjemme hos min mor stod der et sæt med tre runde æsker fra mit gamle ungdoms værelse. Med  en hel del lim, lidt hvid og rød maling og lidt guldpapir er de blevet de fineste dekorative trommer. 

De er lavet i frihånd, jeg har klippet lidt trekant skabeloner ud og tegnet af efter dem for at holde trekanter så skarpe som muligt. Stjernen på låget er tegnet efter et kageudstik.

Det er ikke et særligt krævende projekt, sørg for at have det rette værktøj: En god bred pensel og en lille til detaljerne. Hvid og rød maling, en god multilim, farvet papir (evt. guld). Du kan også sagtens vælge at male guldet på, det kan være det er nemmere.. Nu havde jeg bare papir i gemmerne..

Mal æskerne hvide over det hele og lad dem tørre helt, før du arbejde videre med dem. stil æsken i låget og streg op efter kanten i bunden - så får du den samme størrelse kant for oven og for neden. Mal de røde detaljer før du limer papiret på, så slipper du for risikoen for at male på det fine guld.


Her er min lille inspirations tromme:)


Sådan så æskerne ud før. Man kan godt købe umalede æsker i Panduro Hobby og sikkert mange andre steder, men tjek lige den lokale genbrug først;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar