onsdag den 15. maj 2013

Vestfynsk Borgmesterstang


Hermed intet mindre end en Danmarks premiere! Den Vestfynske Borgmesterstang har set dagens lys. Jeg har selv udviklet den, med inspiration fra den klassiske borgmesterstang og med et lille tvist af det bedste fra den lokale bagers vestfynske kringle - De blå birkes. Er den vestfynske borgmesterstang opstået og hvilken succes:)

Indtil videre er den godkendt af både min søster og Jeppe... Og jeg er sikker på at det blot er begyndelsen.. Den er nemlig super nem at lave og så sviner den heller ikke hele køkkenet til. 

Til en stor borgmesterstang der giver 10-12 stykker skal du bruge:

Dej
30 g gær
2 spsk lunkent vand
200 g smør
2 æg
300 g hvedemel

Remonce
70 g marcipan
75 g sukker
75 g blødt smør

2-3 spsk blå birkes
perlesukker og hakkede hasselnødder

Gæren røres ud i vandet, smør og æg tilsættes og blandes godt - massen "hæver" i 20 min. Herefter æltes melet i dejen med hænderne og hæver yderligere 30 min. Ventetiden kan evt. bruges på at røre remoncen sammen. marcipanen skæres i små stykker eller rives på et rivejern og æltes godt sammen med sukker og smør, indtil en lækker ensartet blød massen opnås. Det bløde smør kan evt. erstattes med flydende margarine som f. eks Becel.

Tænd ovnen på 200 grader, på almindelig ovnfunktion.
Dejen rulles ud så den er 3 gange så bred som den er lang. Remoncen fordeles på midten af dejen og overhældes med birkes. Pak remoncen ind ved at folde de to sidder oven på hinanden - først den ene og så den anden. Luk enderne godt til og snit på langs med en skarp kniv ca. en halv cm ned i dejen til remoncen. Pynt med perlesukker og hakkede hasselnødder.  Bages i ovnen i 15 -20 minutter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar