fredag den 24. maj 2013

Nye høns i hønsegården

For en uge siden var jeg i Glamsbjerg for at hente 2 dværghøns. Jeg syntes at flokken var blevet for lille efter at den ene høne var død. Jeg havde på forhånd undersøgt hvordan man skulle gribe det med udvidelse af hønseflokken an. Hvad jeg kunne læse mig til, var at det bedste var at sætte minimum 2 nye høns i flokken. På den måde ville de 2 nye kunne deles om de eventuelle kampe og hakkerier der måtte opstå indtil den nye hakkeorden var på plads.. 

De to nye høns (en sølvhalset og en rød wyandotte) blev lukket ud i haven sammen med de to gamle. Jeg havde forestillet mig en mase scenarier om hvordan de hvide ville tæve de to nye. Men jeg blev meget overrasket og også lidt ked af det, for det viste sig ret hurtigt at den røde var noget af en hidsig madame. De to hvide blev jaget ud af deres hønsehus og op i den anden ende af haven hvor de så gik indtil aftenen faldt på. 

Da det så blev aften fandt de to gamle tilbage til deres hus og satte sig ind for at sove. De to nye kunne ikke finde ud af hvor de skulle hen og det var et værre ståhej.. På et tidspunkt fandt den røde ud af det og smed de to gamle ud igen.. Så kunne de så sidde i hjørnet helt klemt sammen, fordi de var bange for hende den gale røde.. Den lille sølvhalsede måtte jeg ned og hente i busken da mørket var faldet på.. 


Næste morgen gik det meget bedre.. Nu så det ud til at det var en af de gamle hvide der havde taget lederskabet for flokken.. Jeg havde også læst på nettet at man med fordel kunne sætte de nye høns ind til de gamle om aftenen.. Det vil jeg helt klart gøre næste gang... hvis der bliver en næste gang..



Desværre er der nu kun tre høns i haven igen... Den lille grå er forsvundet.. Men vi har besluttet os for at det må være nok med de tre for denne gang. De kommer også rigtig godt ud af de sammen og ser ud som om de altid har gået sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar