onsdag den 29. maj 2013

Loppefund fra Den Blå Fasan

I søndags lokkede det skønne vejr os til Odense for at besøge et bagagerumsmarked ved Bazar Fyn og et af de mere populære på Havnepladsen. Desværre stødte vi ikke på noget vi ikke kunne leve uden og gik derfor tomhændet fra begge markeder.. Ikke lige min stil ellers.. men man skal jo ikke købe bare for at købe..

Netop som vi havde opgivet at finde noget denne gang, kom jeg i tanker om Den Blå Fasan. Jeg har så længe drømt om at komme ind og se den fine butik. Endelig skete det, og hvilken fin butik det var. Så mange gode og specielle ting til rimelige priser - de fleste kan være med..

Butikken finder du på Læssøegade 9, 5000 Odense C. Du kan se udvalgte produkter samt åbningstider på deres hjemmeside her.

To fine Vaseline dåser blev det til - jeg kunne ikke vælge hvilken farve jeg skulle købe, så jeg tog en af hver..



En super fed pedalspand til den nette sum af 175 kr røg med hjem i bagagerummet. Den er bare så fin og fungerer ganske udemærket Især efter at vi fandt gummiringen der manglede oppe i toppen (den lå i bunden under indsatsten), så åbner og lukker den helt som den skal.:)


4 kommentarer:

  1. Håber ikke du opgiver havnen om søndagen, der kan man gøre gode fund, men man skal jo være tidligt på den, selv møder jeg gerne op lidt over 8.00 ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet Palle:)Det var også hensigten at komme tidligt, men vi var først blevet lagt i seng kl. 3 om lørdagen...

      Slet
  2. Spøjst, så skriver man lidt og trykker på udgiv, bliver henvist til en masse andet, jeg skal åbenbart bruge en konto for at skrive her :-) .. klikker på Google, kommer igennem og bliver sendt tilbage hertil og bliver så bedt om at indtaste en kommentar, men ovenover kan jeg jo se mit indlæg ... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du skriver trods det driller dig:)

      Slet