Endnu en opskrift som passer perfekt til årstiden
Opskrift til 2 personer:
smør til stegning
225 g. champignoner, skåret i kvarte
1 stort hakket zittauerløg (ca.2 dl)
2 dl. risottoris - kan erstattes med grødris
4 dl. grøntsagsbullion
3 dl. fintrevet ost evt. cheddar eller mozarella
1/2 tsk groft salt
peber
2 dl hakket persille
Lad smørret blive gyldent i en tykbundet gryde og steg champignonerne ved kraftig varme ca. 4 min. eller til de er gyldne. Tag champignonerne op af gryden og stil dem til side.
Kom nyt smør i gryden og smelt dette uden at det bruner. Svits løgene i 1/2 min. Tilsæt ris og svits hele blandingen i 1/2 min. mere. Hæld boullionen i og kog risene ved svag varme under låg i ca. 15 min. eller til risene er møre. Tilsæt mere væske om nødvendigt, massen skal være blød og smidig ikke klistret.
Vend de stegte champignoner, ost(gem lidt til pynt), salt og peber i risottoen og smag til. Server risottoen pyntet med ost og persille evt. server med brød.
KILDE : Karolines køkken
Tip : Sæt evt. ris i blød natten over for at forkorte kogetiden og spare på energien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar