tirsdag den 16. oktober 2012

Homemade- Syltede Rødbeder



Efterår er lig med rodfrugter og det betyder rødbeder. Jeg elsker syltede rødbeder så i år har jeg lavet dem selv. De er så lækre og nemme at lave. Jeg gav 6 kr. for 1 kg rødbeder ved den lokale vejbod og fik 2 1/2 glas syltede rødbeder. Hvis man selv dyrker rødbeder sparer man selvfølgelig også penge, men jeg kan godt lide at støtte min "Kartoffelpusher".

Jeg har brugt:

1 kg rødbeder fra den lokale vejbod
1/4 l lagereddike
1/4 l vand
6 dl. rørsukker
ca. 1/4 kogepose fra Tørsleff Melatin syltekrydderier.

Rødbederne skyldes grundigt, toppen skæres sammen med det yderste af rodspidsen. Rødbederne koges til de er knap møre i  ca. 15-20 minutter afhængig af størrelse. Hæld vandet fra og smut skallen af rødbederne ved at knuge dem i hænderne - det kan godt svine lidt. Skær rødbederne i den ønskede størrelse, ikke for tykke og læg dem i glas. Bland ingredienserne til lagen og kog den op sammen med Tørsleffs kogepose - eller din egen krydderiblanding.  Hæld den varme lage over rødbederne og luk glassene tæt. Klar til brug efter ca. 3-4 uger. Rødbederne holder sig bedst på køl.

Hvis du vil finde flere gode syltetips og sylteopskrifter, så tjek min venindes blog:

http://youvegottocrackafeweggstomak.blogspot.dk/2012/10/sommeren-er-kommet-pa-glas.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar