mandag den 15. juli 2013

Ugens anbefaling - Brobygårds Køkken

Igen i år byder Brobygårds køkken velkommen i sommer-restauranten på Brobygård - og heldigvis for det, for det er så hyggeligt!

 I smukke omgivelser kan man nyde de dejligste sommerretter. Vi har besøgt sommer-restauranten 2 gange nu, første gang var i 2011 og igen her i år og vi er begejstrede! Restauranten er helt klart et besøg værd, men skynd dig - de har kun åben indtil d. 16. august.



Betjeningen er ikke højtuddannet, men de er meget imødekommende, opmærksomme og søde.
Maden er virkelig lækker og koster absolut ikke en formue. Derudover sætter lemonaden og kaffen virkelig prikken over i'et.
Menukortet er enkelt og overskueligt. Der er klassiske retter med et pift og helt nye spændende retter.
Lokalerne er lyse og hyggelige og ligger i den idylliske by Brobyværk. 
På hjemmesiden kan man nemt bestille bord, men husk kontanter, da de ikke tager imod dankort..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar