Vi er endnu ikke helt færdige med køkkenet endnu. Vi mangler at få tilsluttet el, de sidste skabe sat op og malet det sidste træværk. Men derudover er det bare blevet rigtig godt. Vi har fået nogle fantastiske detaljer ind og har brugt mange timer på at diskutere farver, udtryk og funktionalitet..
Da vi flyttede den gamle dør og rev et stykke af væggen ned for snart et halvt år siden, opdagede jeg at det gamle køkken havde været malet med en lys creme gul og en baby blå adskilt af en rød streg. Vi syntes begge at det så fedt ud og tænkte at når køkkenet en gang have set sådan ud, kunne det være sjovt at lave dette igen. Dog har vi valgt en mere almue grøn farve til den nederste del af væggen da vi mente det ville blive for maritimt med blå. Jeg er meget tilfreds med resultatet og synes kun det hører sig til at man kan se at den røde streg er lavet af Jeppes rolige hånd.
Vi har valgt af bevare de gamle elektriker rør. De er blevet renoveret og monteret på ny. Så kan de måske få 50 år mere:)
Så snart det gamle overskab kom op, fik jeg det hurtig fyldt med dåser:)
Det perfekte blandingsbatteri til vores dobbelte porcelæns vask - begge dele fra IKEA
Grebene er købmandsgreb fra Genbyg.dk, monteret med lige kærvede skruer fra Gelsted tømmerhandel.
De ellers moderne og udmærkede køkkenskabe fra IKEA er adskilt med et hjemme snedkereret skelet, malet i den samme lyse creme gule som væggen. Det giver køkkenet et mere gammeldags look der passer perfekt til resten af huset.
Bordpladen er lavet af de gamle gulvbrædder fra stuen. De har fået 3 gange lak-bejdse i mørk palisander og herefter 2 gange Tonkinlak . Det mangler lige at få det sidste lag før det er helt perfekt.
hold nu op i har leget m detaljer hvor ser det godt ud......
SvarSletJa.. Det har vi:) du må snart komme og se det!
SletDet ser sq lækkert ud ;)
SvarSlet