søndag den 26. januar 2014

Weekendens loppefund

Se lige disse dejlige sager jeg har fået slæbt til hjemmet her i weekenden:) Det slog mig at det egentlig er ret længe siden at jeg har haft så mange fine ting med hjem. Ikke siden Stumpemarkedet i Herning har jeg gjort så gode handler. 

En fin turkis vase som muligvis er en usigneret Eslau til 40 kr. 
En lille Irma dåse som jeg kun er stødt på een gang tidligere på Brørup marked for mange år siden, fik jeg til kun 20 kr.


En fantastisk lampe som jeg er fuldstændig forelsket i, fik jeg til 40 kr. Og det lille teak bord som alle de gode sager er udstillet på, er hentet i Middelfart til sølle 50kr.. Toppladen er lidt slidt og der mangler lidt finér i kanten, men jeg kunne slet ikke stå for det.


torsdag den 23. januar 2014

Genbrugsguld af den fede slags



Jeg tror virkelig at jeg gjorde et kup på lørdagens genbrugstur i det fynske. I Gelsted fandt jeg den fedeste Knagerække/hattehylde. Den er angiveligt i teaktræ og alle snorene er intakte- utrolig nok. Den bliver så fin i vores entre når vi en gang skal lave den..


Og som om at det ikke var nok fandt jeg en lille hårspænde som muligvis er i bakelit. Den lugter i hvert fald når man gnider på den... Men jeg synes egentlig at alting lugter.. Men uanset hvad er den da fin til en 5'er. Er du spændt på hvad jeg gav for knagerækken.. Jeg måtte slippe den nette sum af 50 kr. Jeg elsker at finde genbrugsguld, især når man en gang imellem er en af de heldige der finder de bedste sager:)

mandag den 20. januar 2014

Ugens anbefaling - Genbrugs- og loppemarked i Odense Congress Center

Jeg har rigtig meget om ørerne lige for tiden.. Der sker både gode og dårlige ting - sådan er det jo for os alle.. Livet er uforudsigeligt og ikke altid som vi går og drømmer om. Det vigtigste er dog at vi lever det og husker at nyde de gode stunder... Nå.. Nok om det..

Vi har alle forskellige ting vi nyder at lave og jeg elsker at gå på loppemarkeder og et af mine favoritloppemarkeder er genbrugs- og loppemarkedet i Odense. I år bliver det afholdt d. 1-2 februar og der er åbent 10-16 begge dage. Du kan læse mere om markedet her

Jeg glæder mig allerede, der plejer nemlig at være rigtig meget godt at kigge på og til gode priser. Sidste år gjorde jeg i hvert fald nogle rigtig gode handler som du kan læse om her. Jeg håber at lige som sidste år at min søster vil følges med mig.. Hun er nemlig rigtig god til at slæbe;) 

mandag den 13. januar 2014

Must have - starburst clock

Det hører efterhånden til sjældenhederne at jeg støder på en ting som jeg ikke kan leve uden. Men nu er det altså sket og jeg har fuldstændig forelsket mig sturburst-designet. Jeg må bare eje sådan en ur her! Så bliver det ikke mere retro. Jeg er helt syg med dem, farverne og materialesammensætningen er bare helt genial.. Desværre har jeg endnu ikke fundet nogle shops på Etsy der sender til Danmark.. Og desuden er jeg lidt nervøs for hvordan uret ville klare en eventuel tur fra USA til Danmark.. Men flotte det er de altså!


Denne skønhed er desværre solgt, men var til salg her hos VintageDigz i Florida.



 Dette kan købes her allsfairyvintage i Californien.



Dette ur er til salg  her hos Artmyth i Canada.


torsdag den 9. januar 2014

En forsinket nytårshilsen..


Det er som om at tiden går hurtigere her i 2014, jeg føler slet ikke at jeg kan følge med! Der er så mange ting man skal nå, steder man skal være, kager man skal spise og mennesker man skal se... Jeg har allerede mistet ugedagsfornemmelsen og kan heller ikke rigtig huske om det i dag er den 8. eller 9. januar. Der sker så mange ting omkring mig, det meste er dog af den gode slags:)

Jeg synes at det der med at starte på et nyt år, er lidt magisk. Det er altid den samme følelse jeg står med der i sofaen med champagneglasset i hånden, de sidste 5 minutter af det forgangne år. Det gamle år bliver lige vurderet en sidste gang. Og en nysgerrighed for hvad det nye år mon bringer melder sig. Lige så snart at klokken har slået, vil de ting der sker blive dateret til et nyt år. Et år som man ikke kender, og måske kunne man i virkeligheden bedre lide det gamle? Når klokken så har slået og datoen er skiftet, ja så fortsætter festen og man vågner op næste morgen til et nyt år. Det er da magi...

Jeg håber at alle er godt ind i det nye år og får et rigtig godt år 2014.