søndag den 15. december 2013

DIY - Stjerner i ler

Jeg elsker at lave flotte pakker og gerne med et personligt udtryk. På Pinterest har jeg set en del pakker dekoreret med et juletræ eller en stjerne i ler. Jeg synes det var en super fin ide og tænkte at det ville jeg også lave.

Det er super nemt og et rigtig hyggeligt juleprojekt.


Du kan sagtens stjernerne i fimo ler, men jeg valgte at bruge selv tørrende ler fra Panduro Hobby. Jeg synes det giver en mere rustik/naturlig overlade som passer meget godt til min indpakningsstil. 


Rul leret ud i ca en halv centimeters tykkelse. Jeg vil anbefale dig at bruge en bagemåtte, da den er meget nemmere at gøre ren efterfølgende..


Brug knapper, børnenes legetøj, mønter eller andet med et sjovt mønster til at lave aftryk med.


Brug kageudstik til at stikke figurerne ud. Min personlige favorit er stjernen..


Lav hullet i dine figurer med en hultang inden du lægger dem på et stykke bagepapir på radiatoren. Lad figurerne tørre minimum natten over.


Hvis du vælger at bruge hobbyler som jeg, så skal du være lidt gode ved dine figurer. De tåler ikke alverden men en tur under juletræet på en pakke eller i en snor på en gren skulle ikke være noget problem:) 

Rigtig god fornøjelse! Jeg håber at det hele giver mening..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar