tirsdag den 12. november 2013

Genbrugsguld af den julede slags

Jeg elsker at finde gammelt julepynt i genbrugen! 
Jeg vidste godt at det blot var et spørgsmål om tid før de første genbrugsbutikker ville få fundet alle de gode sager frem, og heldigvis var jeg der da det skete.. Helt tilfældigt smuttede jeg lige forbi IM Genbrug i Bolbro på vej hjem fra arbejde i dag, og der var de i fuld gang med at finde alt deres julepynt frem. Jeg gik helt i selvsving og fik nogle helt fantastiske sager med hjem.


Sådan kan det se ud når man har handlet julepynt og messing for 175 kr.


I en stor rodekurv med små færdigpakkede poser fandt jeg en pose æbler af ældre dato og en pose med 10 lysholdere til 10 kr posen. En pakke gamle flagranker til 8 kr, en pose kravlenisser også til 8 kr. 


Sidste år jagtede jeg juletrommer og har af og til set dem til mellem 25 og 50 kr. stykket.. Her fandt jeg to poser med 5 stk i alt til 20kr. Godt nok trænger nogle af dem til lidt lim og en ny snor, men til den pris....


En meget gammel og glad julenisse og et fint lille lysfad i messing til 15 kr. Og og og... Den fineste lille lysestage i teak til en 20'er. Den skal helt klart stå fremme hele året rundt:)


I en pose til en 5'er fandt jeg 2 ældgamle stjerner hvoraf glasstavene har overlevet på den ene. Den er så fin og er nok dagens kup!


Egentlig ønskede jeg mig et fad i kobber, men det her i messing til 25 kr ville altså med mig hjem.. Derudover fandt jeg to gamle kobberfarvede julekugler til 9 kr tilsammen.. 


Og en hel kasse med 12 fine små julekugler måtte også med hjem.. Jeg mangler ikke julekugler, det gør jeg virkelig ikke... Men det var altså for billigt til at gå fra.. 

Nu kan julen bare komme an.. Jeg er fuldstændig klar og stadig helt forpustet over alle de dejlige sager jeg har fundet! Nogle gange er man bare heldig:)  


2 kommentarer:

  1. Din heldige kartoffel! Sikke et kup du har gjort der - smukke ting!

    SvarSlet
  2. Ja, stjernerne er helt klart dagens kup! I antikbutikkerne sælger de fra 75 kr. og opad - så 5 kr. for 2 stk. er rigtig godt klaret! Dem samler jeg også på. Jeg har arvet et par stykker fra min farmor og farfar, + selv købt én til 75 kr. (doh) + selv købt en helt masse nyproduceret fra Tjekkiet. (www.Rautis.cz) De nye er mindst ligesåpæne som de gamle. Jeg overvejer lidt at sende en bestilling mere af sted, det var bare en lille bitte smule besværligt sidste år, for de forstår ikke så godt engelsk + fragten var rigtig dyr, mener det var omk. 250 kr. for 2 kg. Siden er værd et kig - og jeg kan anbefale at bruge google translate ;)

    SvarSlet