lørdag den 8. juni 2013

Amerikansk gulerodskage




Opskriften på denne fugtige og luftige gulerodskage er fundet her hos Kvalimad.dk. Opskriften er som følger, men tjek gerne videoen ud hos Kvalimad.dk

 225 g brun farin
1 tsk vanillesukker
1 1/2 dl smagsneutral olie
3 æg
275 g revet gulerod
200 g mel
2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk salt
1/2 tsk kanel
40 g hakkede hasselnødder

Glasur

100 g flødeost
65 g smør
125 g flormelis
skal og saft af en halv citron
50 g hakkedehasselnødder til pyntning

Bland farin, vanillesukker, olie, æg og de revede gulerødder godt. I en anden skål blandes mel, bagepulver, salt, natron, kanel og de hakkede nødder. Når begge blandinger er blandet god hver for sig blandes de god sammen. Held det tørre over i det våde - så sviner du kun den ene skål.. Hæld blandingen i en springform ca ø 28 og bag den i ovnen ved 185 grader i 30-40 minutter. 

Lad kagen køle helt af før du påfører glasuren.

Alle ingredienserne til glasuren piskes godt sammen i ca. 5 minutter. 

Jeg synes at min glasur blev lidt tynd - tilgengæld gav det en god effekt på billedet. Så næste gang jeg skal prøve at lave den vil jeg prøve at bruge mere flormelis eller prøve med Mascarpone istedet for Buko flødeost. Men selvom den var tynd, smagte den rigtig godt.

Pynt den kolde kage med glasur og nødder. Kagen er næsten bedst dagen efter, men til dem der ikke kan vente, smager den også godt på dagen:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar