tirsdag den 29. april 2014

Genbrugsguld af den niv-mig-i-armen-jeg-tror-at-jeg-drømmer slags

Med fare for at skabe misundelse og en lille smule had... Og her bebrejder jeg virkelig ingen, jeg ville selv have været grøn af misundelse hvis det ikke var fordi at jeg var blevet den heldige ejer af følgende fund i den lokale genbrug.
 
Jeg troede ikke mine egne øjne, da vi søndag aften tilfældigt kom forbi vinduerne hvor det egentlig var noget helt andet mit øje faldt på til at starte med. Pludselig stod de der lige foran mig som sendt fra himlen.. Et helt sæt Lotus skåle med alle 6 størrelser i den flotteste blå farve med hvidt mønster. Jeg kunne bogstavelig talt ikke få luft! Jeg troede ikke mine egne øjne... Og det værste var at butikken havde lukket og at jeg måtte vente helt til tirsdag kl. 10.00 før jeg kunne få fingre i dette fantastiske fund...
 
 
Nu var det desværre bare sådan at jeg slet ikke havde mulighed for at være i genbrugen tirsdag morgen kl. 10, så jeg måtte bede mine svigerforældre om hjælp. Heldigvis ville de gerne hjælpe og fik en detaljeret beskrivelse af hvor skålene stod og at de bare skulle tage dem og derefter kigge efter en pris. Priserne i den omtalte genbrug plejer at være ganske fornuftige så jeg forestillede mig at skålesættet var sat til under 1000 kr. hvilket er usandsynligt billigt!!
 
Kl. 9.30 stod mine kære svigerforældre troligt og ventede på at dørene til butikken skulle blive åbnet. Det søde personale i genbrugsforretningen åbnede op, da de så at der allerede var kunder der ventede. Mine svigerforældre fik hurtigt fingrene i de smukke skåle, 5 fine håndtasker og en retro vægt. Da fangsten var i hus ringede min svigermor for at berolige mig, at nu var skålene mine. Og hvis du allerede nu er ved at blive helt grøn af misundelse så vil jeg ikke anbefale dig videre læsning....
 
 
For prisen for disse 6 skåle hvor den største måler 28,5 cm i diameter var sølle 100kr! Og ja du læste rigtigt hundrede kroner... For hele sættet! Og vel er de brugte og lidt ridser har de da hist og her... Men 6 lotus skåle, et komplet sæt... Jeg er lykkelig... Og føler mig MEGET heldig! 1
 
Endnu en gang kæmpe tak til mine søde svigerforældre som måtte kæmpe en brav kamp mod en anden dame der også gerne ville have haft fingrene i skålene.. Men det bebrejder man hende jo ikke..
 
 



 

 

lørdag den 5. april 2014

Jeg pønser på noget..

Bare rolig.. Jeg er her endnu og jeg har det godt:) 

Min tid går meget med praktiske gøremål i det lille hus, vi arbejder på at gøre plads til noget nyt og spændende.. Du er velkommen til at gætte løs, for jeg fortæller ikke hvad det er jeg pønser på før jeg har noget konkret at vise.. Men spændende det bliver det og jeg glæder mig meget til at vise hvad det er! Jeg satser på at vi snart er så langt med projektet at jeg kan afsløre det inden udgangen af denne måned.. 

Fortsættelse følger...