torsdag den 27. juni 2013

Midsommer medaljer med chokolade og hasselnødder


Opskriften på  denne kage stammer fra et Australian women's weekly blad, som jeg var så heldig at låne af min kollega. Ideen med glasur og jordbær på toppen er min egen tilføjelse til opskriften. I den originale opskrift skal der også 35 g hakkede bær i cremen, men det har jeg udeladt i min.

15-20 stk

Til kiksedelen i kagen skal du bruge:

90 g blødt smør
1/2 tsk vanillesukker 
55 g sigtet flormelis
1 æg
50 g malede/blndede hasselnødder
110 g mel
25 g kakaopulver

Pisk smør, vanille, flormelis og æg sammen i en skål indtil massen er lækker og ensartet. Rør hasselnødderne i sammen med mel og kakao. 

Del dejen i 2 lige store stykker. Udrul hver portion for sig, imellem to stykker bagepapir indtil kagen er ca. 3mm høj. De nu flade kager stilles i køleskabet i 30 min før de stikkes ud i den ønskede form.

Fyld og pynt:

90 g mørk chokolade
60 g blødt smør
110 g Nutella
flormelis og jorbær skåret i halve

Chokoladen smeltes og stilles til afkøling et par minutter før smør og Nutella røres i indtil cremen er glat og ensartet. Fyld cremen over i en spøjtepose med tylle.

Forvarm ovnen til 180 grader på almindelig ovnfunktion. Skær nu den afkølede kge ud med et udstik på ca. 4 - 5 cm, placer dem på en kold bageplade med ca. 2 cm mellemrum. Bages i ovenen i ca. 8 min og afkøles helt før halvdelen af kiksene pyntes med hvid glasur og jordbær
Den anden halvdel fyldes med chokolade cremen og låget med pynten lægges på. 

Kagerne kan med fordel opbevares i køleskabet i 30 min før servering og kan holde sig i et par dage på køl.


onsdag den 26. juni 2013

Ugens loppefund



Jeg var egentlig på jagt efter en svale i porcelæn. Men en lille måge fandt jeg hos Kjærs antik i Håre til en 20'er! Så den måtte jeg jo have svale eller ej! Jeg overvejer at male den gul, og så alligevel ikke.. Den er jo ret fin, men nu må vi se.. Jeg synes næsten den er for fin, det var noget andet hvis den var skadet eller ridset.. Jeg tror den får lov at overleve i original stand:)


Jeg har anskaffet mig en helt fantastisk vægvase i den skønneste farve, som passer helt perfekt til min samling af turkise vaser. Min søster skaffede den til mig for 145.- hun er bare god til der! - gad vide hvem hun har lært det af?




tirsdag den 25. juni 2013

My weekend in Instagram #6


I weekenden havde jeg besøg af nogle af mine skønne veninder. Jeg havde sørget for at der var masser af kage til dem, ja hele 6 slags:) Macarons, Mette Blomsterbergs hindbærlagkage og biscotti. Der kommer opskrifter på de fleste af kagerne i løbet af de næste ugers tid. 

Jeg brugte næsten hele weekenden på at bage, dog blev der lige tid til et hurtigt besøg i den smukke fynske by Assens. Jeg fandt også lidt genbrugsguld, som jeg skyndte mig at finde plads til. Jeppe tilbragte weekenden i København, så jeg benyttede lejligheden til at snige det lille møbel med hjem.:)

Jeg blev så forkælet med alverdens hjemmelavede sager; kort, hyldeblomstsaft og en helt fantastisk kageopsats lavet af de fineste blå platter. Kvinden bag kreationen finder du her, og lur mig om der ikke dukker et indlæg op om hvordan du selv kan lave en kageopsats.. 

Tak for besøget, det var så hyggeligt!

mandag den 24. juni 2013

Genbrugsguld af den "nice pricede" slags

Det var ellers slet ikke planen at jeg skulle ud og finde skrammel denne weekend, men planer kan hurtigt ændre sig!

Jeg skulle bare lige ind og have et hurtigt kig, men så fandt jeg jo dette lille fine møbel. Det bærer lidt præg at have været et børneskrivebord, men fungerer fint som mit nye entremøbel!


Der var ingen pris på det da jeg fandt men en sød dame sagde at jeg kunne få det til en halvtredser og satte et lille klistermærke på hvor der stod "nice price" 50.-


Ja, jeg beklager rodet men i vores byggeprojekt er vi ikke nået til gangen endnu.. Men det forhindre jo ikke en i at købe lidt gode sager til den og så var det jo til "nice price":) Den super fede lampe er en jeg har fået af en af mine søde veninder som jeg havde besøg af i weekenden. Jeg glæder mig til at skrive mere om den når den kommer på plads.

Nu vi er i gang med de gamle sager, så tjek lige tapetet ud.. De var nedenunder 2 lag 70'er tapet, som jeg har skrabet af for at komme tilbage til 50'erne:) Jeg håber at jeg kan finde noget lignende når vi når til renoveringen af gangen:)

fredag den 21. juni 2013

Vinderne er..

Så er vinderne af min lille giveaway fundet.



Eftersom at der kun var en deltager på facebook, har hun selvfølgelig vundet. Louise du kan vælge mellem fest og farver og efterårsbørn :)


Da der nu kun var en deltager på facebook har jeg valgt at trække to vindere på bloggen.

Den første vinder blev:  nr. 6 All over the place - som har vundet frøken teenage. 

Den sidste vinder blev:  nr. 2 Sandra  - som har vundet sommerbørn.

Jeg håber at I bliver glade for jeres premie:)

Hvis I vil sende mig jeres adresser, så sender jeg de fine udklip afsted til jer.

god weekend


torsdag den 20. juni 2013

Mine kaffedåser

Jeg har længe gerne villet vise min efterhånden store samling af gamle dåser på bloggen. Men jeg synes jeg har så mange rundt omkring, at jeg ikke har kunnet se hoved eller hale i at skulle hive alle dem frem.. Men efter at have set indlægget hos frk. Toft og en indirekte blogudfordring fra femtiotalsjakten synes jeg at det er på tide..

Jeg blogger løbende om nye fund, så mange af dem har været præsenteret her på bloggen før, men aldrig i samlet flok. Min største samling er kaffedåserne (plus det løse) som til daglig står i mit gamle overskab i køkkenet. 

Min kærlighed til dåser startede med at der stod en i huset da vi overtog det. Vi brugte den til at have kaffe i mens vi gik og byggede om, mest fordi vi ikke havde andet... Men langsomt fik den selskab og hylden den stod på skulle være større og inden jeg havde set mig om, kørte jeg fra loppemarked til loppemarked for at finde cirkelkaffedåser.

Jeg elsker alle mine kaffedåser! De fleste dåser i min samlig er kommet til her inden for det seneste år, så den er vokset hurtigt:) Jeg vil næsten gå så vidt at sige at min samling er færdig, men det er jo kun lige indtil at jeg finder den næste;) 


Yderst til venstre står kronen på værket! Den gamle cirkelkaffedåse hvor cirkelpigen kigger den anden vej.. Jeg ledte længe efter denne dåse og fandt den på markedet i Herning sammen med dåsen lige til højre for. Der er skrevet et indlæg om de to dåser her


Jeg har en forkærlighed for dåser med tekst og reklame og de må meget gerne være så lokale som muligt. Slagelse kafferisteri - love it! Købt på Brørup marked for efterhånden nogle år tilbage.. kan ikke engang huske hvad jeg gav for den..

Hills bross coffee - Jeppes stolthed! Han fandt denne fine røde uåbnede dåse, stadigt indeholdende kaffe, på et marked i Fredericia til kun 100 kr. og jeg har måtte høre på hans praleri lige siden.. :) 


En anden dåse jeg synes der skiller sig lidt ud er Höeghs Lakrids. Jeg elsker den og måtte også betale godt for den. Jeg synes den er så fed!

Til venstre for den står en lille svensk dåse Favorit Gelatin, som jeg fandt ganske nyligt. Du kan læse mere om den fine også uåbnede dåse her

Mit nyeste fund er Irma Kaffedåsen, den ternede til højre for Höeghs Lakrids. En dåse som jeg også havde søgt længe dukkede lige pludselig op - helt uventet og til en god pris. Indlægget om dåsen finder du her

Jeg kunne fortsætte dette indlæg ved at gå op og finde alle mine små dåser med sygrej, men det må blive en anden gang:)

onsdag den 19. juni 2013

Loppefund fra Brørup Marked - juni 2013

I fredags trodsede mine svigerforældre og jeg det våde sommervejr og kørte en tur til Brørup marked. Heldigvis klarede det op på vej derover og der var masser af boder at kigge på og handle ved. 

Her er et par af de ting jeg fik med hjem denne gang...

'

2 fantastiske vægvaser - som er på vej ind i de danske hjem igen. Damen der solgte mig dem havde et rimelig stort udvalg, hun havde haft dem  til salg i næsten 3 år uden at sælge en eneste. Men lige nøjagtig den fredag havde hun solgt 4, hvoraf 2 af dem var til mig:)

Et meget gammelt Sorteper spil, stadig med spilleregler liggende indeni. Damen der solgte mig det fortalte at hendes datter havde spillet det meget med sine bedsteforældre da hun var barn. En dag havde hun haft datteren med i bussen, hvor der også var en afrikaner. Da afrikaneren skulle af bussen, havde datteren meget højt spurgt sin mor " Mor, hvorfor skal den sorteper af nu?" 

Det var en meget sjov historie at få med på vejen:)




mandag den 17. juni 2013

Junglefever # 2 in Instagram


Junglefever er et rockabilly træf, der afholdes på Fyn. I år var det anden gang at træffet blev afholdt og det var om ikke større, så en lige så stor succes som sidste år. 

Denne længe ventede weekend bød som håbet på en masse gamle og smukt patineret køretøjer. Der blev traditionen tro afholdt ræs i en af de lokale grusgrave. Der blev solgt og byttet stumper til den helt store guldmedalje. Tøj, sko og tasker byttede hænder blandt pigerne og der blev drukket, danset og leet.. 

Der blev åbnet for himlens sluser og mange mistede deres telte i stormen.. Trods regn og storm blev læderjakker og brylcreme luftet og man fik en god dosis af 1950'erne.



torsdag den 13. juni 2013

Nu med Facebook side og en lille Giveaway

Bloggen har fået en facebook side og det skal fejres! Derfor har jeg valgt at lave en lille giveaway på bloggen og på facebook. Du kan vinde 1 af disse 5 originale udklip fra Flittige Hænder 1961-63. Billederne måler 19 x 27,5 cm


Sommer børn


Teenage


Fest og farver


Efterår


Den unge mode

For at deltage på facebook skal du trykke "synes godt om" bloggen. Det kan du vælge at gøre i højre bjælke på bloggen eller inde på facebook siden. Herefter skal du skrive en kommentar til linket på dette indlæg. I kommentaren må du meget gerne skrive hvilke udklip du kunne tænke dig og hvorfor.

For at deltage her på bloggen, skal du skrive en kommentar med hvilke udklip du kunne tænke dig og gerne fortælle hvorfor. Jeg trækker 2 vindere; en på bloggen og en på facebook.

Sidste chance for deltagelse er den 20. juni kl. 24.00.Vinderne offentliggøres her på bloggen og på facebook d. 21 kl. 10.00


onsdag den 12. juni 2013

En gave uden afsender..

I mandags var der en dejlig overraskelse til mig da jeg kom hjem fra arbejde. På mit dørhåndtag hang der en lille pose med de dejligste sager i:) Pakken havde ingen afsender på, men jeg kan konstatere at den hemmelige afsender er en der har sans for hvad jeg godt kan lide:)


Posen indeholdt nogle meget fine hæklede mellemlægsservietter. En dyb tallerken til mit nye stel som jeg fik i fødselsdagsgave.


Og den yndigste, fineste fine hæklede krave. Den er så bedårende! Jeg ved godt den ikke lige passer til blusen her på billedet, men jeg kunne ikke vente med at tage den på:)

Kære afsender (som har givet sig til kende igenbrug-dk)

1000 tak for pakken, det er sådan nogle fine ting, og en dejlig overraskelse ikke mindst!

TAK

tirsdag den 11. juni 2013

"Ikke tøv - køv"!

Ugens anbefaling - Loppe Deluxe


I Ejby på Fyn åbnede der i lørdags en lille ny loppebiks - Loppe Deluxe. Min svigermor fortalte mig at der skulle åbne den her nye butik på Kingstrupvej 1 i Ejby, og selvfølgelig skulle jeg forbi og se hvad det nu var for noget..

Og det er altså en virkelig fin butik. Den er ikke ret stor og der er ikke proppet op med skrammel. Men det er sådan nogle lækre delikate ting de har med ganske rimelige priser og virkelig hyggelig stemning. Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger Loppe Deluxe:)


Jeg lod mig da også friste og købte disse 3 fine skåle fra Royal Copenhagen. 


En super cool broche - En sort glaseret porcelæns bambi.. Til den nette sum af 40kr. 

Men det var ikke kun porcelæn vi fik med ud fra butikken, min søster og jeg. Vi fik det mest geniale motto med ud af døren helt gratis, så nu får i det også.

"Ikke tøv - køv"! 

Oversat til dansk betyder det, at man ikke skal tøve men købe. Men det klinger absolut bedst på bondsk...

Hvis du vil vide mere om Loppe Deluxe og se billeder fra butikken kan du følge med på facebook.


- Rigtig god fornøjelse

lørdag den 8. juni 2013

Amerikansk gulerodskage




Opskriften på denne fugtige og luftige gulerodskage er fundet her hos Kvalimad.dk. Opskriften er som følger, men tjek gerne videoen ud hos Kvalimad.dk

 225 g brun farin
1 tsk vanillesukker
1 1/2 dl smagsneutral olie
3 æg
275 g revet gulerod
200 g mel
2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk salt
1/2 tsk kanel
40 g hakkede hasselnødder

Glasur

100 g flødeost
65 g smør
125 g flormelis
skal og saft af en halv citron
50 g hakkedehasselnødder til pyntning

Bland farin, vanillesukker, olie, æg og de revede gulerødder godt. I en anden skål blandes mel, bagepulver, salt, natron, kanel og de hakkede nødder. Når begge blandinger er blandet god hver for sig blandes de god sammen. Held det tørre over i det våde - så sviner du kun den ene skål.. Hæld blandingen i en springform ca ø 28 og bag den i ovnen ved 185 grader i 30-40 minutter. 

Lad kagen køle helt af før du påfører glasuren.

Alle ingredienserne til glasuren piskes godt sammen i ca. 5 minutter. 

Jeg synes at min glasur blev lidt tynd - tilgengæld gav det en god effekt på billedet. Så næste gang jeg skal prøve at lave den vil jeg prøve at bruge mere flormelis eller prøve med Mascarpone istedet for Buko flødeost. Men selvom den var tynd, smagte den rigtig godt.

Pynt den kolde kage med glasur og nødder. Kagen er næsten bedst dagen efter, men til dem der ikke kan vente, smager den også godt på dagen:)


torsdag den 6. juni 2013

Gul - den nye pink


Eller noget... 
Jeg er i hvert fald blevet helt tosset med gul.  Jeg synes det er en skøn farve!

Man bliver da glad i låget af den skønne farve og tænk sig at man kan få så mange fine ting i gul. 

Det er meget for nylig at jeg er faldet for den gule, så det er begrænset hvad jeg har nået at slæbe hjem:) Her er et par skønne forslag..

billederne er lånt fra de respektive sider.

  1. ROTERA lanterne fra IKEA 
  2. Lotus skål fra Lucie Kaas
  3. Lampe fra Thora Finnsdottir spottet på kaiku.dk
  4. Helbak smørbox revy kan købes her
  5. FLORERA bloklys fra IKEA
  6. Kähler vase 
  7. Kitchen aid hjem.dk
  8. Polkaprikkede papir poser fra fabel-a.dk
  9. Gule cirkel øreringe fra Pilgrim
  10. Stribede papirsugerør fra Rosannedenmark.dk
  11. FANTASTISK serviet fra IKEA
  12. Ørestikkers fra Ohdeer.dk
  13. Casalinga vase spottet her
  14. Gul plastik gaffel spottet her sammmen med kniv og ske. 


mandag den 3. juni 2013

Ugens loppefund fra SeChloe i Odense

Et uventet men længe ventet et af slagsen...

 Jeg har længe drømt om at få fingrene i denne ældre udgave af Irma-dåserne. 


Den bærer lidt præg af at have stået på et værksted.. Men den er hverken bulet eller rusten og passer perfekt i samlingen:) 100 kr måtte jeg give for den. Jeg har set den på nettet solgt til omkring 150 kr. så det var nok ikke helt skævt.


Jeg fandt Irma kaffedåsen i dette hjørne.. Jeg tog lidt stemningsbilleder fra butikken, med min I-phone så jeg undskylder på forhånd billedkvaliteten - eller mangel på samme:)







SeChloe er en rigtig fin butik og den kan varmt anbefales. Hun har rigtig mange ting og man kan sagtens gå butikken igennem et par gange:) Du kan følge med i varesortimentet samt se åbningstiderne på facebook siden her

søndag den 2. juni 2013

En pakke fra Morfar

Kære barnebarn

Din ordre er nu afsendt ;)

Morfar er virkelig ovenud lykkelig for at kunne glæde et af sine skønne børnebørn med et lille vintage-klenodie fra hans spændende gemmer! :)

Morfar håber, at dette stykke verdens historie må bringe megen glæde i generationer frem!

Morfar glæder sig til at høre fra dig igen :)

Sådan stod der i den mail jeg modtog inden pakken fra MorfarsMoustache.dk, landede i min postkasse. Jeg synes det er en alletiders sjov mail:) Jeg elsker når tingene er gennemførte, og det må man jo sige at det her er:)

Men nu til indholdet af pakken:) I pakken lå den fineste lille Krenit skål i himmelblå. Så ikke nok med at det blev første gang jeg vandt i en giveaway, så fik jeg også min første Krenit skål:)


Her er den fine skål på min nye hylde som endelig er blevet hængt op. Så var der jo også lige en anledning til at vise den frem:)